Overgangspædagog eller overgangsmedarbejder til Skolen ved Sundet

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du selvstændig og udadvendt, og vil du være med til at skabe sin egen stilling?

Vi ønsker at ansætte en medarbejder i en stilling med fokus på pædagogisk arbejde og med interesse for elevernes sproglige udvikling i indskolingen. Du vil overordnet være ansvarlig for at sikre gode overgange for vores elever. Både fra børnehave til KKFO og videre ind i skolen, og mellem vores klasser og mellemform.

Du kommer til at arbejde ud fra et årshjul, som bærer dig rundt i hele huset og i de lokale børnehaver: som udgående medarbejder i børnehaverne, som del af maj-forløbet på KKFO’en og i vores børnehaveklasser. Du følger med andre ord vores yngste børn fra før skolestart, til de er landet i børnehaveklassen.

Du skal arbejde med at forebygge vanskeligheder inden for sprog og ordblindhed på baggrund af Sprogvurderingen i BH-klassen og screening for læsevanskeligheder i 1. klasse.

Du vil skulle

  • være med til at udvikle rollen som overgangspædagog, understøtte børnene i KKFO og skole med den viden, vi får fra dagtilbuddene
  • være skolens repræsentant i samarbejdet med børnehaverne, med særligt fokus på de børn, som vil kunne få udfordringer i overgangen fra børnehave til skole
  • samarbejde med lærerteams om udvikling af inkluderende læringsmiljøer og co-teaching primært i vores indskoling
  • blive forankret i skolens Rum til Ro og varetage forskellige støtte- og inklusionsopgaver sammen med rollen som overgangspædagog
  • vejlede lærere og pædagoger om fx forebyggende indsatser ift. afkodningsvanskeligheder og sproglige vanskeligheder
  • håndtere sikring af systematik i arbejdet med sprogstimulerende aktiviteter i KKFO og almen undervisning samt i gruppeundervisningen og supplerende indsatser

Vi forstiller os, at du

  • har en relevant uddannelse
  • har viden om børns udvikling og et skarpt blik for børn i udfordringer
  • har viden og børns sproglige udvikling
  • har viden om/eller erfaring med inklusion, Børn og Bevægelseskultur, Social Tænkning, co-teaching og lignende
  • både kan arbejde selvstændigt men også indgå i samarbejdsrelationer i og uden for organisationen
  • kan formulere dig på skrift og arbejde struktureret med dokumentation og handleplaner
  • kan koble dig på Københavns Kommunes Mangfoldige Børnefællesskaber og har et ressourceorienteret børnesyn
  • er selvstændig og udadvendt og vil være med til at skabe sin egen stilling

Om os
Skolen ved Sundet er en firesporet folkeskole med en specialklasserække i Københavns Kommune. Vi ligger tæt ved Amager Strand og er lettilgængelig, da metroen kører næsten til døren. Skolen har 945 elever og dermed også dobbelt så mange interesserede og aktive forældre.

På skolen har vi fokus på forpligtende fællesskaber, og i Københavns Kommune arbejde vi med 'Mangfoldige børnefællesskaber'. Derfor ønsker vi os medarbejdere med et højt fagligt engagement og en inkluderende og anerkendende tilgang, som er indstillede på et konstruktivt teamsamarbejde og et godt skole-/hjemsamarbejde.

Fordi skolen ligger i kvarteret ved Amager Strand, nyder vi godt af lokalområdets mange muligheder for at have en hverdag præget af åben skole. Skolen er blevet udbygget med en ny udskolingsbygning og selve hovedskolen med den flotte aula er fredet og nyrenoveret.

Vi værdsætter en professionel tilgang, godt humør og en god dialog i skolehverdagen, hvor vi er sammen om at løse de udfordringer, vi møder og har et godt kollegialt fællesskab. Skolen har fokus på at implementere Københavns Kommunes strategi om inklusion med fokus på pædagogiske læringsstrategier. Derudover arbejder vi med aktionslæring og co-teaching.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Stillingen er med en arbejdstid på 32 timer om ugen i en skolenorm og med opstart snarest muligt. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Yderligere information
Hvis du er interesseret i stillingen, så kan du få mere information hos skoleleder Johnni Damgaard Pedersen på 28 35 43 89 eller Trine Gjerløv på 29 34 50 85.

Læs mere om os på skolen hjemmeside

Søg via linket senest torsdag den 23. oktober 2025
Vi holder ansættelsessamtaler uge 44.