Organisatorisk demensfaglig rådgiver til Center for Demens, Træning og Rådgivning
Vi søger en demensfaglig rådgiver med et organisatorisk perspektiv til Center for Demens, Træning og Rådgivning.
Citat fra en demensfaglig rådgiver:
”Kerneopgaven er at bidrage til, at københavnere med demens har et trygt og godt liv. Min særlige opgave som rådgiver er at gøre det gennem andre. Det er lidt af en sport for mig at komme ind ad døren på en enhed, som jeg ikke kender så godt. Jeg forsøger hurtigt at aflæse hvilke faglige redskaber, jeg skal hive op af værktøjskassen, for at få relationen og læring til at lykkes. Det er utrolig spændende, hvordan man kan spille andre gode i deres arbejde”.
Vores vision er, at medarbejdere på enheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kontinuerligt kan dygtiggøre og kvalificere sig til nye roller og ansvar bl.a. gennem praksisnær kompetenceudvikling og målrettede læringsforløb.
Som organisatorisk demensfaglig rådgiver er din særlige opgave at støtte især plejehjem og hjemmeplejen i deres arbejde med borgere med demens. Du vil i hverdagen blive en del af en tværfaglig gruppe med fire demensfaglige rådgivere og fire demensrejseholdsmedarbejdere, som har et tæt samarbejde.
Dine primære opgaver
- Igangsætte, koordinere og understøtte demensfaglige forandringsprocesser og indsatser på enhederne i samarbejde med ledere, videnpersoner og demensvejledere
- Medansvarlig for i samarbejde med ledere og videnpersoner at forebygge magtanvendelse på enhedsniveau bl.a. gennem undervisning af medarbejdere
- Ansvarlig for at sikre formel sagsgang på magtanvendelsesområdet i samarbejde med juridisk afdeling jf. sagsbeskrivelse på magtanvendelsesområdet
- Samarbejde med enhedsledere om at understøtte organisering og inddragelse af kompetencestrategien på demensområdet
- Introducere nye ledere og videnpersoner til Københavns Kommunes overordnede strategi og kompetenceprogram for demensområdet
- Medansvarlig for at facilitere faglige netværk og afvikle halvårlige temadage for videnpersoner
- Facilitere praksisnær refleksion og implementering af demensfaglige metoder for medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen.
Vi søger dig, der
- har en relevant grunduddannelse (fx ergo- eller fysioterapeut, pædagog eller sygeplejerske)
- har omfattende praktisk erfaring med demensområdet og kendskab til de udfordringer, som personer med demens og plejepersonalet kan opleve i deres hverdag
- har relevante diplom-moduler inden for demensområdet eller tilsvarende videreuddannelse
- trives med at arbejde selvstændigt indenfor rammerne af et team med fælles faglige metoder og tilgange
- har stærke kommunikative og pædagogiske kompetencer
- trives med samarbejde på tværs af fagligheder og opgaver
- har erfaring med undervisning og facilitering af læreprocesser for praksisnært personale
- har organisatorisk forståelse for, hvordan man samarbejder med forskellige enheder og kompetenceniveauer ud fra fælles målsætninger og metodiske tilgange
- arbejder struktureret med metodiske tilgange og metoder
- bidrager til fortsat faglig udvikling af den bydækkende funktion
- har lyst til at være del af et nyetableret team og bidrage til et godt tværfagligt arbejdsfællesskab
- kan arbejde selvtilrettelæggende med forventning om, at opgaverne styrer arbejdstiden
- er fleksibel i forhold til arbejdstid.
Om os
Stillingen er forankret i Center for Demens, Træning og Rådgivning. Det samlede team består af 21 tværfaglige medarbejdere samt en leder, og vi holder til i dejlige lokaler i De Gamles By på Nørrebro.
Centret varetager udover tilbud om praksisnær understøttelse af kommunale driftsenheder, også individuel demensforløbskoordination til ny-diagnosticerede borgere, har specialiseret træning og rådgivningsforløb til grupper af mennesker med demens i den indledende fase og deres pårørende, arbejder for at skabe et demensvenligt samfund gennem brobygning til civilsamfundet, har en inspirationslejlighed med demensvenlige hjælpemidler og tilbyder aktiviteter og samvær for personer og familier berørt af demens.
Organisatorisk er vi del af Center for Demens, Lindehusene, der også rummer Aktivitetscenter Huset for yngre personer med demens, plejeboligerne Lindehusene A for yngre personer med demens og Lindehusene B.
Vores fælles kerneopgave er at arbejde målrettet for at understøtte et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for personer med demens og deres pårørende gennem fokus på fællesskab, personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang. Vi vægter respekt, nærvær og involvering af det enkelte menneskes ressourcer højt og tilstræber at udvikle ny viden gennem kreativitet, vedholdenhed og samarbejde på tværs.
Du får et skræddersyet introduktionsforløb, bliver tilknyttet vores interne buddyordning, og der er gode muligheder for faglig kompetenceudvikling og sparring i hverdagen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger en medarbejder til ansættelse 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller snarest muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Vestergaard på 24 52 44 53. Du er også velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe. Ring gerne i forvejen.
Søg via linket senest onsdag den 20. august 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.