Omsorgsfuld pædagog der er optaget af, at alle børn har ret til nærhed og udforskning til Børnenes Verden

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du derudover vild med vandpytter og vilde brombær? Så kom og bliv en del af vores dejlige udflytterbørnehave, der hver dag kører fra Vesterbro til vores kæmpestore, naturskønne grund i Søborg. Den har herlighedsværdi af en årsag.

Du vil blive en del af et velfungerende team, som passer på hinanden, og som er godt i gang med at opbygge strukturen i hverdagen, så den giver bedst mening for børnene, og det kan du være med til at sætte dit præg på. Vi arbejder med omsorgspædagogik i praksis, hvilket betyder, at vi går op i, hvordan omsorgen for børnene ser ud i praksis og øver os hver dag på at forfine dette. Vi har en vision om, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi gør det sammen i fællesskabet, så du skal have interesse for den proces.

Vores altoverskyggende fokus er på børneperspektivet. Du skal derfor først og fremmest se alle børn som kompetente og være anerkende af natur. Vi er her for børnene – så simpelt kan det siges.

Vi søger dig, der

  • er uddannet pædagog
  • har lyst til at samarbejde med to dygtige pædagoger og to dygtige medhjælpere om Blåmejsestuens 33 skønne børn
  • har et ufravigeligt børneperspektiv, hvor du formår at se, alt hvad vi gør ud fra et børneperspektiv
  • har flair for struktur og organisering, og som vil støtte op om den nuværende proces, som vi er så godt i gang med – det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og planlægge og udføre målrettede pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i børnenes interesser
  • er relationskompetent og vægter omsorg og nærvær højt i det pædagogiske arbejde
  • er en teamplayer med en positiv tilgang til kolleger
  • har et godt øje for positionering i løbet af dagen og vigtigheden i at være der, hvor børnene er
  • vil være et godt forbillede for de unge medarbejdere og kan klæde dem på til deres opgave

Vi leder både efter dig, som er ny uddannet og har brug for en ekstra hånd i ryggen, og dig som er garvet – det vigtigste er, at du er vild med at være sammen med børn.

Vi kan tilbyde

  • en børnehave i rivende udvikling, som du kan være med til at udvikle
  • at blive en del af et team, hvor du har uddannede kolleger i samme team
  • de fedeste udearealer med alt, hvad hjertet begærer af muligheder for børn
  • to store huse på vores grund med flere små rum, så vi kan på en kold vinterdag sagtens være inde alle sammen og lave fire fede aktiviteter – og vi har varme i gulvet og et godt indeklima
  • en struktureret hverdag, hvor arbejdet i mindre grupper prioriteres højt
  • en personalegruppe med et kæmpe drive for at skabe de bedste betingelser for børnene – og som støtter op om hinandens gode ideer, løfter i flok og godt kan lide socialt samvær efter arbejde
  • et lederteam, som er nærværende og vægter at være tæt på praksis
  • Vesterbros skønneste børn (og forældre)

Om os
I udflytterbørnehaven er der normeret til 72 skønne børn (lige nu er vi 60) fordelt på to teams (vi har to meget store huse) med fem medarbejdere i hvert team. Du bliver en del af et team, hvor der i forvejen er to pædagoger. Vi kører hver dag i samlet flok fra Vesterbro mod Troldhytten i Søborg.

Børnenes Verden er en integreret daginstitution, som, udover udflytterbørnehaven, også har en vuggestue på Vesterbro. Derudover er vi en del af en veldrevet klynge, Børnefortællingen, med god økonomi og fokus på et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling. Åbningstiden er kl. 7.00-17.00 og fredag til kl. 16.30. Derudover kommer aftenmøder og pædagogiske lørdage i løbet af året.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvad du tjener som pædagog i Københavns Kommune.

Stillingen er som udgangspunkt på 35-37 timer om ugen og med start den 1. august 2026 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte vores pædagogiske ledere Rikke Knudsen på 21 14 21 66.

Hvis du skulle have lyst til at se vores dejlige omgivelser i udflytteren, giver pædagogisk leder Rikke gerne en kop kaffe og en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest mandag den 29. juni 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler løbende. Vær dog obs på, at vi alle går på sommerferie i uge 29, 30, og 31, så hvis du søger i sidste øjeblik, kan det være, du først bliver indkaldt efter sommerferien.