Omsorgs- og pædagogmedhjælpere (faste vikarer) til CAS 3 på Amager
Vil du være en vigtig del af borgernes hverdag og støtte dem i praktiske opgaver, aktiviteter, måltider, personlig pleje og socialt samvær? Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og høj faglighed.
Vi søger fem faste vikarer primært til weekendarbejde ca. 10 timer i gennemsnit om ugen, men der vil også være mulighed for at arbejde på hverdage.
Jeg har oplevet en borger, som vi troede ikke selv kunne tage mad og drikke. Han var altid blevet hjulpet. En aften så jeg ham tage en kop kaffe og noget mad i køkkenet. Da han opdagede mig, prøvede han at gemme sig. Det gør han ikke længere. I dag betjener han i høj grad sig selv, og det er blevet tydeligt for os, at borgerne kan langt mere, end vi tidligere har givet dem plads til, fortæller afdelingsleder Jan Hansen.
Vi søger dig, der
- er nysgerrig, ansvarsbevidst og mødestabil
- har et ønske om at arbejde hver anden weekend
- kan støtte borgerne i personlig pleje, social aktivitet og indgå i et miljø, hvor der kan forekomme udadrettet adfærd
- måske har erfaring fra området – eller er ny og har lyst til at lære nyt i et socialfagligt- og sundhedsfagligt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- grundig oplæring med introduktionsforløb og følgevagter
- et fagligt stærkt og støttende arbejdsmiljø
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- en arbejdsplads med ansvar, tillid og plads til dig
Vi er en del af Center for Længerevarende Boformer inden for området autisme.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.
Du bliver ansat efter Fast Vikar-aftalen med mulighed for merarbejde, når de andre medarbejdere holder fri, ferie eller ved andet fravær.
Vi indhenter straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelsen.
Er du nysgerrig?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Jan Thulstrup Hansen på 24 97 61 93 på hverdage mellem kl. 9.00-15.00.
Søg via linket senest søndag den 23. november 2025