Omsorgs- og pædagogmedhjælper til Dammen til nattevagtsstilling i lige uger
Svanehuset ligger lige ved Svanemøllen Station på Østerbro og er bonushjem for i alt 24 børn og unge i alderen 6-18 år fordelt på tre afdelinger – Hatten, Stubben og Dammen. Alle vores børn og unge har fysisk- og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Om stillingen
Vi lægger vægt på, at det er børnenes og de unges hjem, og at der bliver taget godt vare på dem døgnet rundt. Din primære opgave vil derfor være at yde omsorg, personlig pleje og hjælp til de børn, som har brug for det i løbet af natten.
Svanehuset består af tre afdelinger, som har hver sin vågne nattevagt. I Dammen bor otte børn med multiple handicap, som alle kommunikerer nonverbalt. Dammen har to vågne nattevagter, da vores børn har en del sundhedsfaglige og plejemæssige behov om natten. Derudover er der en del praktiske opgaver, som ligger i løbet af natten, herunder vasketøj, madpakker, lettere rengøringsopgaver m.m.
Du starter din nattevagt med et kort overlap sammen med aftenpersonalet, hvor du får en status på børnenes dag og trivsel. Når du afslutter din vagt om morgenen, skal du dokumentere, hvordan natten er gået. Om morgenen skal børnene af sted i skole og dagtilbud, og her hjælper du med at tage børnene op og klargøre dem til skoledagen. De fleste af vores børn i Dammen bliver hentet af bus, når de skal i skole.
Som ny kollega hos os sørger vi for, at du kommer godt fra start, en del af din on-boarding består derfor af introduktion til børnene både i dag-, aften- og nattesituationer.
Om dig
Du interesserer dig for børn og unge og er omsorgsfuld i din omgang med dem. Du kan navigere i, at nætterne i Svanehuset sjældent er ens, men evner samtidig at opretholde det enkelte barns behov for struktur, personlig pleje, medicin og omsorg. Du skal desuden kunne formulere dig skriftligt ift. til den pædagogiske dokumentation.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. september 2025 eller snarest muligt.
Som nattevagt i Dammen arbejder du 7/7. Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet mellem kl. 22.45 og 8.30, og arbejdsdagene vil være placeret i lige uger.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Nielsen på 24 60 24 81.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 22. august 2025
Vi holder løbende samtaler.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder