Øster Farimagsgades Skole søger relationsstærk dansklærer til indskolingen (barselsvikar)

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

På Øster Farimagsgades Skole arbejder vi hver dag for at skabe læring, trivsel og plads i fællesskabet for alle vores børn. Vi har et tydeligt og ressourceorienteret børnesyn og sætter børnene forrest i skolens hverdag.

Pr. 1. august søger vi en dygtig dansklærer til et barselsvikariat på kommende 2. årgang, som har lyst til at være del af vores stærke faglige fællesskab.

Som dansklærer på 2. årgang har du delt klasselærerfunktion og en række mindre fag på årgangen. Der er mulighed for at varetage ressourcetimer på årgangen, og det vil derfor være en fordel, hvis du har specialpædagogisk uddannelse eller erfaring.

Vi er en stor skole med mange gode muligheder for at sætte din kompetencer og interesser i spil – og så er vi meget optagede af at tage godt imod nye kolleger, sikre sammenhæng i opgaverne og ikke mindst en god opstart.

På Øster Farimagsgades Skole tror vi på, at også voksne lykkes bedst sammen. Som medarbejder bliver du derfor også del af et stærkt fællesskab. Vi er organiseret i teams, har skemalagt fælles forberedelse og masser af gode traditioner og rammer for vores fælles samarbejde.

Vi ved, at ingen kan alt, men det er vigtigt for os, at du

  • Er uddannet lærer med linjefag i dansk
  • Har et stærkt og ressourceorienteret børnesyn, der bygger på at alle børn har ret til deltagelse undervisning og børnefællesskaber
  • Er relationsstærk og møder børn og voksne i øjenhøjde og med ro
  • Arbejder løsningsorienteret og kan skabe de bedste læringsrammer for vores elever
  • Behersker klasseledelse samtidig med at du har fokus på relationsarbejdet med eleverne
  • Er kreativt tænkende ift. undervisning, så alt ikke nødvendigvis ”går efter bogen”
  • Har gode samarbejdsevner, humor og en positiv tilgang til vores arbejdsfællesskab og med skolens forældre

Om os
Øster Farimagsgades Skole er en smuk, gammel skole, som ligger lige ved søerne centralt i København. Vi har 720 skønne elever fordelt på tre spor, ca. 80 dygtige og professionelle medarbejdere og masser af gode, engagerede forældre. Hos os træder du ind i et stærkt og velfungerende fællesskab for børn og voksne.

Som skole arbejder vi dynamisk og udviklingsorienteret. Vi har hele tiden fokus på at udvikle gode læringsprocesser i undervisningen, skabe trygge rammer for børnenes trivsel og sociale udvikling samt at dele viden om de tiltag og indsatser, der virker.

Hver 10. skoledag har vi fagdag – en hel dag kun til ét fag. En fantastisk mulighed for at fordybe sig og til at gribe mulighederne ind i en varieret skoledag. Derudover har vi to-voksenundervisning i de fleste praktisk-musiske fag fra 0.-9.kl. For vi ved, at vi lykkes bedst sammen.

På Øster Farimagsgades Skole er vi kompetencecenter for inkluderende fællesskaber i Københavns Kommune – og det er vi ret stolte af. Vi er meget optagede af co-teaching og aktionslæring, og vi arbejder hver dag målrettet med at udvikle praksis og viden omkring arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder og plads i fællesskaberne til alle børn.

Mere information
Læs mere om skolen på hjemmesiden.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Christina Holm Vestergaard på 23 60 36 59 eller souschef Heidi Batz-Jørgensen på 24 97 70 79.

Søg via linket senest fredag den 6. juni 2025.
Samtaler forventes afholdt den 10. juni efter kl. 14.30.