Øresundsskolen søger pædagog
Brænder du for børns trivsel og udvikling, og har du lyst til at arbejde specialpædagogisk i et fagligt stærkt fællesskab?
Så er det måske dig, vi søger til vores KKFO på Øresundsskolen.
Øresundsskolen er en specialskole på Ydre Østerbro for børn med vidtgående psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, herunder autisme og multiple handicap. Skole og KKFO er tæt integreret og skaber en tryg, struktureret og genkendelig hverdag for eleverne.
I skoleåret 2025/2026 har vi 130 elever fordelt på 14 klasser fra 0.–9. årgang og ca. 156 medarbejdere bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere samt fysio- og ergoterapeuter. Vi har stort fokus på høj faglighed, tværprofessionelt samarbejde og fælles ansvar for børnenes trivsel og udvikling.
Om stillingen
Som pædagog bliver du tilknyttet en fast klasse og får et tæt kendskab til eleverne. Du indgår i skoledagen i samarbejde med lærere og øvrige medarbejdere og har samtidig en central rolle i KKFO’en om eftermiddagen.
I KKFO’en planlægger og gennemfører du aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes individuelle behov og interesser. Aktiviteterne kan fx være kreative værksteder, motorik, mindfulness, spil, cykelture samt fællesaktiviteter som bål og musik.
Fælles for vores elever er behovet for tydelige, strukturerede og forudsigelige rammer – dog i forskellig grad og på forskellige måder.
Vi søger dig, der
- er uddannet pædagog
- har erfaring med – eller lyst til at lære – alternative og visuelle kommunikationsformer
- kan skabe struktur, overblik og trygge rammer
- er tålmodig, rummelig og ser muligheder frem for begrænsninger
- er initiativrig, ansvarstagende og en teamplayer
- kan arbejde tværprofessionelt og bidrage til dokumentation af børns udvikling
Erfaring fra specialområdet er en fordel, men ikke et krav.
Arbejdstid
KKFO’en har åbent kl. 7.00–16.45. Din arbejdstid vil primært ligge mellem kl. 8.15–16.45.
Formiddagene bruges bl.a. på forberedelse, møder, faglig sparring og understøttende undervisning. Om eftermiddagen varetager du KKFO-aktiviteterne.
Vi tilbyder
- en mangfoldig og fantastisk elevgruppe
- et stærkt kollegialt fællesskab
- et tæt og konstruktivt forældresamarbejde
- supervision i skoleåret 2025/2026 med Bo Hejlskov
Praktisk information
Stillingen er på 32–34 timer om ugen. Opstart den 1. marts 2026 - gerne tidligere.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Du kan læse mere om Øresundsskolen på www.oeresundsskolen.kk.dk
Yderligere information
Kontakt KKFO-leder Camilla B. Hansen på mail: yu46@kk.dk eller telefon 20 27 33 86, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 14. januar 2026.
Samtaler afholdes løbende.