Økonomikonsulenter til økonomicenter i Danmarks største socialforvaltning
Vil du være med til at sikre, at der skabes mest mulig værdi for socialt udsatte københavnere? Har du lyst til at arbejde for, at Danmarks største socialforvaltning bliver endnu stærkere på regnskabsområdet?
Så er du måske den, vi har brug for i enheden Økonomidrift i Center for Økonomi.
Hvem er vi?
Vi er 75 dygtige og engagerede kolleger fordelt på fire teams, der arbejder med forskellige opgaver inden for regnskabsområdet.
Vi beskæftiger os blandt andet med udarbejdelse af vejledninger og retningslinjer, sagsbehandling af egenbetaling og beboermidler, facilitering af kontroller, implementering af nye regnskabskoncepter, standardiseringsprojekter, fakturabehandling, regnskab og udbetaling – samt optimering af arbejdsgange.
Den brede vifte af opgaver giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
På tværs af fagligheder er vi bundet sammen af et fælles ønske om at skabe bedre rammer for de mest udsatte københavnere.
Den 1. januar 2025 blev vi samlet i én enhed, Økonomidrift. Vi har derfor et særligt fokus på at styrke et godt arbejdsmiljø, hvor det er rart at gå på arbejde.
Vi arrangerer løbende faglige og sociale aktiviteter på tværs af teams, som bidrager til et stærkt kollegialt fællesskab.
Arbejdsopgaverne i Økonomidrift omfatter bl.a.
- fakturabehandling
- intern afregning mellem Socialforvaltningens (SOF’s) tilbud
- opkrævninger af eksterne leverandører
- omposteringer
- opkrævninger af borgere via relevante IT-systemer
- opfølgning på indbetalinger fra borgerne
- afstemning af bankkonti og regnskab
- administration af valgfrie ydelser (ydelser borgerne kan tilvælge)
- firmadankorthåndtering
- regulering og annullering af fakturagrundlaget ift. § 109 og 110 efter Serviceloven
Som ansat hos os tilbyder vi
- fokus på din faglige udvikling, hvor der er rum til læring
- ansvaret for dit eget område
- en fleksibel arbejdsplads
- et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til grin, sparring og vidensdeling
Vi lægger vægt på, at du
- har en relevant uddannelse fx kontoruddannet
- har gode IT-kundskaber
- har grundlæggende Excel-kundskaber
- gerne har erfaring med økonomisystemet SAP, kaldet Kvantum i Københavns Kommune
- er serviceminded, initiativrig, fleksibel og har en positiv tilgang
- kan arbejde både selvstændigt samt indgå i teamsamarbejde og tager et aktivt medansvar for løsning af teamets opgaver
Om SOF
SOF er ved at lande efter en stor organisationsændring, hvor både de borgerrettede og administrative funktioner er blevet organiseret på nye måder med henblik på at øge fokus på kerneopgaven.
På økonomiområdet håndteres opgaverne nu i ét samlet administrativt center i Center for Økonomi – ligesom de øvrige administrative opgaver inden for bl.a. digitalisering, HR, faglig udvikling og organisation også er samlet i administrative centre.
I Center for Økonomi varetager vi en bred vifte af opgaver inden for budgetopfølgning, dataanalyser, retningslinjer for økonomistyring, politisk budgetproces og byggeri af sociale tilbud m.v.
Center for Økonomi består af fire enheder med i alt ca. 180 medarbejdere.
Ansættelsesforhold
Der er tale om faste stillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 2. februar 2026. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK Kommunal. Vi indhenter reference ifm. en evt. ansættelse.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Camilla Liljegren Vestergaard på 51 73 25 92, teamleder Janni Faber på 30 47 66 32 eller teamleder Ulrich Andersen på 24 44 29 51.
Du kan læse mere info om Socialforvaltningen | Københavns Kommune
Søg via linket senest søndag den 7. december 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50-51.