Nyoprettet spændende stilling som skolepædagog til 0. og 1. klasse på Sluseholmen Skole
Vil du være med til at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn uanset forudsætninger, og understøtte at børnene fra børnehaveklassen får en flydende overgang til 1. klasse? Og kan du se dig selv arbejde ud fra værdierne nysgerrighed, fordybelse og fællesskab? Så er det måske dig, vi søger.
Om skolen
Sluseholmen Skole er en grøn byskole omgivet af vand og natur og ligger i en helt ny fantastisk bygning ved Stigbordene 26 i København SV. Vi har en grøn profil, så vi bruger naturen i undervisningen og har fokus på at understøtte børnenes nysgerrighed og lyst til læring.
Skolen er en tresporet skole, og den er kun seks år gammel, så de ældste elever går derfor i 6. klasse.
Vi driver skole ud fra værditrioen nysgerrighed, fordybelse og fællesskab og forventer, at du kan se dig selv i det.
Om stillingen
Københavns Kommune indfører i øjeblikket Mangfoldige Børnefællesskaber, som betyder, at flere børn med særlige behov begynder i almenskolen. Derfor opruster vi vores indsats med bl.a. dig.
Udover dine daglige opgaver bliver din rolle også at gøre overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse så flydende og hensigtsmæssig som muligt. Din funktion i børnehaveklassen er at understøtte klassens trivsel, være medskaber af en tydelig struktur samt sikre deltagelsesmuligheder for alle børn uanset forudsætninger.
Om dig
Vi forventer, at du
- er relationskompetent
- kan indgå konstruktivt i teamsamarbejdet
- har erfaring med specialområdet (fordel ingen betingelse)
- er struktureret
Vi tilbyder
- kort vej fra idé til handling
- en skole under opbygning, hvor du har mulighed for at få indflydelse på fremtidens skolemiljø
- kollegial sparring og samarbejde i et stærkt team
- muligheder for faglig og personlig udvikling
- stillingen er på skolenorm, hvorfor du har fri i skolebørnenes ferier
- beliggenhed tæt på metrostation og motorvej og med parkeringsordning for medarbejdere
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2026. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder René Bang på 82 56 50 50.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 12. juni 2026
Vi holder samtaler løbende.