Nye akademiske kollegaer til arbejde med brandsikring og DKV hos Københavns Ejendomme
Kan du præstere i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag, og vil du være en del af et spændende og stærkt fagligt miljø?
Om stillingerne
Vi arbejder med en række indsatser, der har til hensigt at fremme brandsikkerheden. Din opgave bliver at implementere nogle af de nyeste krav til brandsikkerhed på tværs af kommunens mange bygninger, herunder BR18’s regler om drift, kontrol og vedligehold af brandtekniske installationer og bygningsdele (DKV).
Arbejdsopgaver
- Drift, Kontrol og Vedligehold (DKV): koordinering med de øvrige forvaltninger og sikre implementering af nye måder at holde os ajour på udførelsen af lovpligtige aktiviteter
- Sikring af kvalitet af brandtekniske anlæg
- Data, herunder indsatser, som bidrager til indhentning og kvalitet
- Konvertering af alarmtransmission på ABA centraler
- Deltage i koordineringen af brandsikring på tværs af forskellige indsatser i KEJD
- Screening af udvalgte ejendomme
- Adskillige andre indsatser
Om dig
Vi søger kollegaer, der kan være med til at løse opgaver, der både kræver dialog med fagforvaltningerne og samarbejde på tværs af fagligheder både internt og eksternt. Samtidig skal du kunne præstere i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag. Og så skal du gennem nysgerrighed og grundighed kunne bidrage til at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen.
Det er positivt, hvis du kan krydse flere af disse ting af:
- Erfaring med brandsikring
- Har en analytisk og struktureret tilgang
- Erfaring med en større driftsorganisation
- Erfaring med offentlig administration
- Erfaring med og kendskab til nogle af de ovenstående opgaver
- Gode kommunikative evner skriftligt såvel som mundtligt og kan kommunikere tværfagligt
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
Vi tilbyder
Vi er et team, der lægger meget høj vægt på åbenhed og sparring. Vi nyder godt af hinandens kollegaskab og koordinerer løbende vores indsatser med hinanden.
- Et spændende og stærkt fagligt miljø med rig mulighed for at tænke løsninger på tværs
- En varieret dagligdag med gode kollegaer at sparre med
- En høj grad af selvstændighed i jobbet
- Gode muligheder for personlig udvikling
- Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og god balance mellem arbejdsliv og privatliv
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med ønsket opstart snarest muligt. De udgør 37 timer ugentligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og i øvrigt efter forhandling med den faglige organisation. Du vil blive ansat i Afhjælpende Vedligehold og Administration på Borups Allé 177, 2400 København NV, tæt på offentlig transport.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Mikkel Ramskov Kjær på 21 63 63 72 eller kontorchef John Dahl-Pedersen på 28 26 65 06.
Søg via linket senest tirsdag den 16. september 2025
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk