Nattevagt (social- og sundhedsassistent, sygeplejerske el.lign.) til barselsvikariat med mulighed for forlængelse på Hornemanns Vænge
Søg jobbet
Brænder du for at gøre en forskel om natten?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og ansvarlig kollega til et barselsvikariat som vågen nattevagt på vores botilbud Hornemanns Vænge – med mulighed for forlængelse. Du bliver en del af et erfarent og tværfagligt team, hvor samarbejde, høj faglighed og tryghed for både beboere og kolleger er i fokus.
Hvem er vi?
Hornemanns Vænge er et § 108-botilbud for 40 voksne med psykiske lidelser, ofte kombineret med somatiske sygdomme eller fysiske funktionsnedsættelser. Vores fælles mål er at skabe en hverdag med mening, værdighed og mulighed for udvikling for den enkelte borger.
Vi arbejder recoveryorienteret og tværfagligt med metoder som Low Arousal og anerkendende tilgang og har et stort fokus på borgerinddragelse og faglig dokumentation.
Vores personalegruppe består bl.a. af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter og socialrådgivere, som alle har de samme opgaver som borgerens kontaktperson og samarbejdspartner. Du bliver en del af nattevagtsgruppen, som består af i alt fire vågne nattevagter, der arbejder tæt sammen og har god sparring med både dag- og aftenpersonale.
Om jobbet
Som nattevagt på Hornemanns Vænge er du med til at sikre tryghed og kontinuitet for borgerne om natten. Dine opgaver vil bl.a. omfatte
- Tilsyn og støtte til beboerne i løbet af natten
- Medicinadministration
- Plejeopgaver ved behov
- Håndtering af akutte situationer og kontakt til vagtlæge mv.
- Dokumentation i fagsystemet Domus
- Klargøring til næste dags aktiviteter og opgaver.
Du arbejder i et fast rul med syv vagter i træk og syv vagter fri. Der er to nattevagter på arbejde samtidig.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller har anden relevant sundheds- eller socialfaglig baggrund
- Har erfaring med eller interesse for at arbejde med voksne med psykiske lidelser og komplekse problemstillinger
- Kan arbejde selvstændigt, men værdsætter tæt samarbejde med kolleger
- Er rolig, nærværende og god til at skabe tryghed
- Er ansvarsbevidst, struktureret og god til at dokumentere – kendskab til DOMUS er en fordel
- Har lyst til at indgå i – og bidrage til - en faglig kultur med fokus på læring, udvikling og feedback.
Kendskab til Low Arousal, recoveryorienteret rehabilitering og/eller LA2-metoden er en fordel – men ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et barselsvikariat med mulighed for forlængelse
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for mennesker, der har brug for dig
- Gode kolleger og stærkt samarbejde på tværs af faggrupper
- Grundig introduktion og mulighed for sparring og supervision
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på det gode arbejdsmiljø
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Praktisk info
Stillingen er på 28 timer om ugen i et 7/7-rul med start torsdag i ulige uger. Tiltrædelse snarest muligt.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dokumentation for relevant uddannelse.
Vil du vide mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Jesper Sommer på 26 37 12 90.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest tirsdag den 19. august 2025
Der afholdes løbende samtaler.