Nærværende pædagog til Andedammens vuggestue

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Synes du også, at hverdagsrutinerne er fyldt med potentialer og udviklingsmuligheder for de mindste børn?
Så søg denne stilling hos os, hvor du kan bygge videre på din erfaring og fortsætte din faglige udvikling. 

Dine nye arbejdsopgaver hos os
Du skal som pædagog hos os motiveres af at bruge din faglighed systematisk. Vi kortlægger børnenes udvikling og trivsel gennem TOPI, sprogvurderinger og dialogprofiler. På den måde kan vi sikre, at alle børn bliver set og mødt med udfordringer, der svarer til nærmeste udviklingstrin.

Samvær, nærvær og tilstedeværelse i børnehøjde er en forudsætning for kerneopgaven. I vores arbejde med den nye styrkede lærerplan er fokus derfor på hverdagsaktiviteterne, og vi arbejder med ugeplaner.

Det forventer vi af dig
Du skal være uddannet pædagog med lyst til at lære nyt og udvikle dine pædagogiske færdigheder. Du skal tage ansvar for børnene, og ikke være bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, og du skal møde børnene på deres intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde. Du skal kunne undre dig og reflektere sammen med både børn og voksne. Du skal prioritere det tætte forældresamarbejde med et højt niveau af dialog og information.

Hos os arbejder vi aktivt med arbejdsfællesskabet. Det betyder, at vi laver følgeskab på de beslutninger, som bliver taget af kolleger, ledelse og udvalg. Det kan fx være ugeplaner, temaer eller dagens planlægning ved sygdom.

Hvis bare du har gåpåmodet, så er vi klar til at byde dig velkommen i vores arbejdsfællesskab, og sammen skabe udvikling og trivsel for byens bedste børn.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi har fokus på modtagelse og introduktion, så du bliver klædt godt på til at være en aktiv del af arbejdsfællesskabet og kulturen. Du vil på din nye stue blive modtaget af erfarne kolleger.

Vuggestuens teamkoordinator, Heidi, er klar til at give dig faglig sparring og sætte dig ind i vores pædagogiske- og arbejdsfællesskabsaftaler.

I Andedammen har vi et godt kollegaskab med dygtige og erfarne kolleger. Vi er en stor medarbejdergruppe med en stor mangfoldighed. Vi kan tilbyde alle fordelene ved at være i et stort arbejdsfællesskab og samtidig formå at skabe en ro og overskuelighed, der giver stemning af en mindre institution.

Om os
Andedammen på Hyltebjerg Allé 42 er en kommunal, integreret daginstitution med 40 medarbejdere og ca. 160 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på seks vuggestuegrupper og to børnehaveteams.

Vuggestuen og børnehaven har hver en teamkoordinator tilknyttet. Teamkoordinatoren sikrer sammen med den pædagogiske leder, at fagligheden bliver understøttet, og at husets ressourcer udnyttes optimalt, så effekten for barnet bliver størst mulig.

Du bliver ansat i Område Nord, Brønshøj/Vanløse Klynge E, som består af seks kommunale daginstitutioner, og er normeret til 727 børn i alderen 0-6 år. Åbningstid mandag til torsdag kl. 07-17.00 og fredag kl. 07-16.00.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Vi kunne fortælle meget mere om os selv, og vi vil meget gerne vise dig rundt og uddybe. Ring til os og aftal et besøg med en af de pædagogisk ledere Ditte Wilhjelm Christoffersen på 24 83 43 38 eller Casper Liebmann Frandsen på 21 57 95 61.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 28. januar 2026
Vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.