Myndighedskoordinatorer til sagsbehandling til de mest udsatte borgere i København med lige dele af myndigheds- og relationsarbejde

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Din Sociale Indgang søger nye medarbejdere, som skal arbejde med udsatte københavnere, da vores indsats videreføres og forlænges frem til 2029. Vi søger derfor medarbejdere til vores indsats, der forlænges og genopslår stillingen til en medarbejder til helhedsorienteret indsats på Vesterbro.

Stillingerne er dele af to budgetforslag med forskellig varighed

  • fem medarbejdere til Udsatteteamet med start den 1. januar 2026-31. december 2029 
  • en medarbejder til Helhedsorienteret indsats på Vesterbro med start den 1. januar 2026-31. december 2028

Fælles for stillingerne
I stillingerne vil du blive ansat som myndighedskoordinator, med et lavere caseload. Din opgave er sagsbehandling ift. servicelovens voksenparagraffer, og indsatsen er opsøgende, udgående og håndholdt, fordi det er det der skal til, for at vi kan lykkes med hjælpen til de mest udsatte borgere.

Du har fokus på afklaring og udredning af borgenes støttebehov, helhedsorienteret koordinering af relevante indsatser og at hjælpe med at finde det bedst mulige sted i livet for den enkelte borger. Opgaven er at brobygge til andre indsatser, samt at sagsbehandle på servicelovens voksenparagraffer for målgruppen.

I UPA3 arbejder vi ud fra principperne i housing first og recovery i samarbejdet med borgeren. Hos os får du en fleksibel og dynamisk hverdag med mulighed for at planlægge din arbejdsdag. Du bliver en del af et bredt socialfagligt miljø med rum for faglig sparring med dine kolleger og supervision.

I stillingen skal du som myndighedskoordinator opsøge og etablere kontakt til borgeren og understøtte den stabiliserende hjælp på gaden ift. økonomi, basal sundhed, misbrug og psykiatrisk og somatisk behandling. Den koordinerende og helhedsorienterede indsats skal også understøtte, at borgeren får en bedre tilværelse i egen bolig og kan fastholdes i hjælpesystemet og dermed undgå yderligere social og sundhedsmæssig deroute. I stillingen i Helhedsorienteret Indsats på Vesterbro vil borgeren opholde sig primært på Vesterbro, mens borgerne i stillingen i Udsatteteamet vil opholde sig i resten af København.

Hvem drømmer vi om, du er?
Borgerne har brug for dig, som har stærke relationelle kompetencer og erfaring med myndighedsarbejde samt kendskab til arbejdet med borgere i udsathed. Du skal trives med høj grad af selvstændighed i en omskiftelig hverdag, der det meste af tiden foregår ude hos borgerne på herberger, gaden mv. Dine kolleger oplever jobbet som meningsfyldt, og du får al den opbakning du har brug for – fagligt som kollegialt.

Du er en fantastisk teamplayer, der forstår at spille borgere, kolleger og ledere gode. Du forstår at være medskabende til et godt arbejdsmiljø og er drevet af en faglig stolthed. Vi investerer gerne en masse i dig fagligt og personligt og til gengæld forventer vi, at du er motiveret og engagereret i vores fælles arbejdsplads. Du har en socialfaglig uddannelse (socialrådgiver, socialformidler eller lignende). Du har erfaring med sagsbehandling og kendskab til målgrupperne.

UNG UPA 3
UPA 3 består af 16 medarbejdere fordelt på forskellige teams: Fællesteamet, Udsatteteamet, Helhedsorienteret Indsats på Vesterbro og Særlig fokus på borgere i udsatte positioner, som hver især arbejder med afklaring af rette indsatser. UPA 3 løser også opgaver for voksne over 30 år.

Vi er en flok fagligt dygtige, engagerede, humoristiske og meget forskellige medarbejdere, der dog til sammen har det fælles mål, at vi brænder for, at byens allermest udsatte får den støtte, hjælp og vejledning, de har krav på/behov for.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Tiltrædelse den 1. januar 2026. Stillingerne er midlertidige. Løn- og ansættelsesvilkår: Efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT. Arbejdsstedet er på Borups Allé 43 i København N.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise West Carlsen på 23 84 27 55 eller socialfaglig koordinator Joanna Gulcz på 20 11 75 37.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 11. november 2025
Vi holder samtaler torsdag den 13. november og fredag den 14. november i Telehuset, Borups Allé 43, København N.