Myndighedskoordinatorer søges til sagsbehandling til de mest udsatte borgere i København med lige dele af myndigheds- og relationsarbejde

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Din Sociale Indgang søger to myndighedskoordinatorer, som skal arbejde med udsatte københavnere. 

Hvem er vi, og hvad arbejder vi for?
Vi er Din Sociale Indgang, en ny enhed i Københavns Socialforvaltning. Fra januar 2025 har vi samlet myndighedsarbejdet for hele byen under ét tag på Borups Allé 43. Vores mål er at skabe de bedste forudsætninger for, at københavnere med handicap eller psykiske udfordringer kan leve et liv med kvalitet, mestring og udvikling.

UNG UPA 3
UPA 3 består af 16 medarbejdere fordelt på forskellige teams – Fællesteamet, Udsatteteamet, Helhedsorienteret Indsats på Vesterbro og Særlig fokus på borgere i udsatte positioner – som hver især arbejder med afklaring af rette indsatser og en fælles indsats med Rusmiddel København og Region Hovedstaden. UPA 3 løser også opgaver for voksne over 30 år.

Vi er en flok fagligt dygtige, engagerede, humoristiske og meget forskellige medarbejdere, der dog til sammen har det fælles mål, at vi brænder for, at byens allermest udsatte får den støtte, hjælp og vejledning, de har krav på/behov for.

Stillingerne i Udsatteteamet
Du bliver ansat som myndighedskoordinator i Udsatteteamet med et caseload på ca. 12-15 borgere.

Din opgave er sagsbehandling ift. servicelovens voksenparagraffer, og indsatsen er opsøgende, udgående og håndholdt, fordi det er det, der skal til for at vi kan lykkes med hjælpen til de mest udsatte borgere. Du har fokus på afklaring og udredning af borgenes støttebehov, helhedsorienteret koordinering af relevante indsatser og at hjælpe med at finde det bedst mulige sted i livet for den enkelte borger. Opgaven her er at brobygge til andre indsatser, samt at sagsbehandle på servicelovens voksenparagraffer for målgruppen.

Hos os får du en fleksibel og dynamisk hverdag med mulighed for at planlægge din arbejdsdag. Du bliver en del af et bredt socialfagligt miljø med rum for faglig sparring med dine kolleger samt supervision.

Hvem drømmer vi om, du er?
Borgerne har brug for dig, som har stærke relationelle kompetencer og erfaring med myndighedsarbejde samt kendskab til arbejdet med borgere i udsathed. Du skal trives med høj grad af selvstændighed i en omskiftelig hverdag, der det meste af tiden foregår ude hos borgerne på herberger, gaden mv. Dine kollegaer oplever jobbet som meningsfyldt, og du får al den opbakning du har brug for – fagligt som kollegialt.

Du er en fantastisk teamplayer, der forstår at spille borgere, kollegaer og ledere gode. Du forstår at være medskabende til et godt arbejdsmiljø og er drevet af en faglig stolthed. Vi investerer gerne en masse i dig fagligt og personligt og til gengæld forventer vi at du er motiveret og engagereret i vores fælles arbejdsplads.

Du har en socialfaglig uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller lignende.
Du har erfaring med sagsbehandling og kendskab til målgrupperne

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge, stillingerne er midlertidige med udløb den 31. december 2025, men med mulighed for forlængelse. Vi tager hensyn til din sommerferie.

Tiltrædelse den 1. juli 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT.

Arbejdssted: Borups Allé 43, 2200 København N

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef Merete Lefeldt på 26 31 51 37.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 15. juni 2025.
Samtaler afholdes den 17. juni 2025.