Musikpædagogisk afdelingsleder til Sankt Annæ Gymnasium

Søg jobbet

Ledelse
Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for ledelse af musikundervisningsmiljøer?
Har du lyst til pædagogisk udvikling af musikalske børn?
Har du flair for organisatoriske og administrative opgaver?

Så bør du søge denne nyoprettede stilling som afdelingsleder på Sankt Annæ Gymnasiums Sangskole.

Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor du har særligt ansvar for musikundervisningen i vores indskoling. Vi har i august 2025 for første gang startet optag fra børnehaveklasse, og du skal være med til at udvikle og understøtte den sanglige og musikalske del af undervisningen.

Du får et selvstændigt ledelsesansvar med opgaver for hele sangskolen, hvor du blandt andet

  • skal medvirke til at skabe gode rammer for den faglige og pædagogiske udvikling
  • får personaleledelse af en mindre lærergruppe
  • får ansvar for optagelse af elever
  • skal stå for musikalske begivenheder, koncerter m.m. på skolen
  • får organisatoriske og administrative opgaver, som sikrer den gode hverdag

Vi ser gerne, at du

  • har gode kommunikative evner og trives med mange samarbejdsrelationer
  • har erfaring med ledelse (fx fra en musikskole)
  • har en konservatorieuddannelse eller tilsvarende

Sankt Annæ Gymnasium rummer 1.300 elever fordelt på folkeskole og gymnasium. I folkeskolen undervises alle elever i sang og hørelære med henblik på at uddanne dem til sangere i Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor. Vores kor har et klassisk sangideal og synger primært klassisk musik.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-37 timer om ugen, hvor egen undervisning eventuelt kan indgå, hvis du er interesseret i det. Stillingen ønskes besat den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Øvrige oplysninger 
Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte sanginspektør Mogens Halken på 23 30 52 25/mh@sag.dk. Du kan finde flere oplysninger her

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

​Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 27. oktober.