Musikalsk og fagligt dygtig dansklærer til indskolingen på Nørre Fælled Skole
Er du linjefagsuddannet indskolingsdansklærer, der ud over at kunne undervise vores 1. årgang i dansk, også meget gerne kan undervise i musik på flere klassetrin?
Det er en yderligere fordel, hvis du har erfaring med støtteundervisning.
Vi søger en tydelig og struktureret lærer, som har gode erfaringer med at kunne undervisningsdifferentiere og tage afsæt i elevernes forskellige faglige niveauer.
Om os
Vi er en 2-sporsskole på ydre Nørrebro, hvor vi hver dag gør os umage med at skabe de bedst mulige rammer omkring vores mangfoldige elevers skolegang.
Vi er organiseret i årgangsteam, og du vil komme til at indgå i et fast 1.-årgangsteam.
På årgangen arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om at styrke vores elevers faglighed og trivsel bedst muligt bl.a. via co-teaching, og vi forventer, at man ser en styrke i dette tværprofessionelle samarbejde.
Da vi er i fuld gang med en helhedsrenovering af skolen, vil vi i de kommende år også have fokus på, hvordan skolens fysiske rammer kommer til at influere på vores pædagogik.
Hvis du bliver ansat hos os på Nørre Fælled Skole, tilbyder vi
- gode kolleger, man kan grine med
- gode rammer for fagligsparring
- yæt teamsamarbejde
- en skole i udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. november 2025 eller tidligere.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Bisgaard på 82 56 25 80.
Vi opfordrer ansøgere til lave en aftale om at komme forbi skolen og hilse på.
Søg via linket senest mandag den 15. september 2025
Vi afholder samtaler i løbet af uge 39.