Motiveret og engageret lærer til fastansættelse i vores udskolingsafdeling på Skolen på Islands Brygge

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Bliv en del af en arbejdsplads med godt samarbejde, et højt engagement og gode fysiske rammer

Vores udskoling på Skolen på Islands Brygge søger en lærer til undervisning i dansk og idræt gerne kombineret med andre fag. Ansættelse er fra den 15. august 2025.

Du vil skulle varetage delt klasselærerfunktion i samarbejde med matematiklæreren i klassen. Vi konverterer vores timer i timebanken (tidligere understøttende undervisning) til to-lærertid. Timerne hvor man er to lærere på klassen anvendes primært som co-teaching. 

Vi arbejder i en lodret teamstruktur fra 6.-9. klasse. Du bliver knyttet til ét team, som dækker flere klassetrin. Du vil have din primære tilknytning til en eller to klasser og vil desuden kunne sparre med kolleger fra andre team, så vi udnytter vores mange kompetencer.

Du får kolleger, som er samarbejdsvillige, sociale og altid klar med en hjælpende hånd. Er du nyuddannet, så bliver du tildelt en mentor, som er med i din undervisning gennem dit første år (40 lektioner i alt). Vi tilbyder også en møderække for nyansatte, så du får en ordentlig introduktion til årets gang på skolen. 

Fællesskab, tillid, respekt, mestring og glæde
Skolen på Islands Brygge er en velfungerende skole på to matrikler med basisskole for 0.-5. årgang på én matrikel og 6.-9. klasse på en anden matrikel (Artillerivej 130). Vi har fokus på at bruge de omkringliggende udemuligheder i form af by, havn og fælled til bevægelse og åbenhed. Du skal derfor være med til at skabe fremtidens udskoling, hvor vi tænker ud af boksen for at skabe den bedste læring for eleverne. 

Omdrejningspunktet for skolen er vores grundværdier, som er fællesskab, mestring og glæde, tillid og respekt. Vi arbejder ud fra et positivt og anerkendende menneskesyn, som giver alle mulighed for deltagelse og aktiv handlen.

Vi organiserer vores arbejde i en model for teamorganisering, hvor vi samarbejder i en lodret struktur, så der dannes grundlag for børnenes indbyrdes læring og venskaber på tværs af aldersgrupperne. Du skal være interesseret i at sætte dit præg på denne udvikling. I teamet samarbejdes der om årsplaner, og der planlægges undervisning og aktiviteter på tværs af klasserne. Trivsel for den enkelte elev og for klasserne som helhed er et fælles anliggende på årgangen og i afdelingen.

Vi arbejder med fleksibel planlægning i teamene, så skemaerne danner grundlag for helhed i undervisningen, temabaserede forløb og høj faglig kvalitet.

I udskolingen søger vi en lærer, som brænder for netop den elevgruppe, og som kan møde eleverne med humor og anerkendelse. I udskolingen er der et godt samarbejde i afdelingen og et tæt teamsamarbejde. Der er fokus på relationerne eleverne imellem og imellem elever og lærere.

På Skolen på Islands Brygge har vi fokus på fagligheden men også på elevernes alsidige og sociale trivsel. Derfor lægger vi bl.a. vægt på tema- og projektorienteret undervisning, demokratisk dannelse og formidling som en del af skolens evalueringskultur. Skolen er placeret tæt Amager Fælled, havnen og byen, så vi vægter ligeledes ud-af-huset-aktiviteter samt aktiviteter på tværs af klasser og årgange højt.

Vi tilbyder

  • en ambitiøs medarbejdergruppe med et højt engagement
  • godt samarbejde i lodret teamstruktur og afdelingsteam
  • elever, der trives og vil lære
  • en forældrekreds med engagement og interesse i skolen
  • gode fysiske rammer med mulighed for en varieret undervisning

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet
  • kan være katalysator for elevernes læring og trivsel
  • er pædagogisk ambitiøs
  • ser en sammenhæng mellem faglighed og kreativitet i alle fag
  • har gode samarbejdskompetencer

Du passer bedst til skolen, hvis du

  • er udadvendt, glad og positiv
  • er en inspirerende kollega og underviser
  • er team- og udviklingsorienteret

Ansættelsesforhold
Stillingen er omfattet af "Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og Københavns Kommune" og "Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og Københavns Kommune”. Aflønning vil ske efter gældende aftaler mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte uddannelsesbevis samt angivelse af fagkompetencer og relevant erfaring.

Mere information
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside Skolen på Islands Brygge

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Mikael Guldbæk Hermansen på 2921 8240. Læg gerne en besked, så bliver du ringet op hurtigst muligt.

Søg via linket senest søndag den 3. august 2025
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 7. august på Artillerivej 130.