Modersmålsskolen i København søger lærer til hebraisk modersmålsundervisning
Modersmålsskolen i København søger en engageret medarbejder til at varetage hebraisk modersmålsundervisning snarest.
Hvem er vi?
Modersmålsskolen tilbyder modersmålsundervisning til tosprogede børn i Københavns Kommune, der aktivt taler et andet sprog end dansk i hjemmet. Modersmålsskolen er en afdeling under Tove Ditlevsens Skole.
Vi tilbyder undervisning til børn fra 0. -9. klasse. Pt. undervises 2700 elever på 156 hold af 58 modersmålslærere. Undervisningen er placeret på skoler rundt omkring i alle af kommunens bydele.
På Modersmålsskolen er der
- et spændende multikulturelt miljø med 58 kolleger, der brænder for at undervise i forskellige modersmål.
- en ledelse og administration, der altid er parat til at samarbejde og understøtte arbejdet.
- fokus på faglig udvikling og planer for faget.
- udveksling af ideer og metoder.
- fokus på medborgerskab.
- udvikling af undervisningspraksis bl.a. gennem aktionslæring.
- et unikt arbejdsmiljø præget af balancen mellem selvstændige undervisningsopgaver og deltagelse i jævnlige. personalemøder med indhold af faglig og social karakter.
- mulighed for fleksibilitet i undervisningen ift. særlige aftaler med forældre.
Den ideelle ansøger har
- sproget på modersmålniveau – dette er et krav.
- behersker dansk i skrift og tale.
- mod på, og kompetencer til, at undervise et hold med elever/børn på meget differentieret niveau og med aldersspredning.
- pædagogisk eller lærerfaglig baggrund/uddannelse – er en fordel, men det er ikke et krav.
- blik for at tilrettelægge undervisning ud fra Fagplan for modersmålsundervisning.
- lyst til at indgå i et aktivt forældresamarbejde.
- lyst til at samarbejde med dygtige kolleger, hvor man bl.a. observerer hinandens undervisning.
- gode relationskompetencer, hvor du møder eleverne med en anerkendende tilgang.
- lyst til at arbejde med sprogudvikling, medborgerskab og pædagogik.
- evner til at tilrettelægge undervisning, hvor deltagerne er aktive og involverede – både ift. det sproglige samt bevægelse.
- et nogenlunde kendskab til at bruge IT.
- lyst til at arbejde i et interkulturelt miljø med kolleger med vidt forskellige baggrunde.
- et godt humør og en positiv tilgang til lærerarbejdet.
Løn- og ansættelsesforhold
Du forventes at varetage undervisning på et undervisningshold, placeret på to eftermiddage á 2,5 klokketime pr. uge. Udover undervisningen hører der kvartalsvise personalemøder til opgaven, der ligger som aftenmøder i tidsrummet fra 17.00-19.30.
Den samlede ansættelse er på 2,5 undervisningstimer pr. uge. Herudover gives tid til forberedelse, samarbejde og deltagelse i fælles lærermøder. Arbejdstiden udgør ca. 8,5 timer.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
De første tre måneder er altid betegnet som prøvetid med opsigelsesvarsel på 14 dage.
Der indhentes straffe- og børneattest samt tages reference i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte leder af Modersmålsskolen Unn Kristensen på 40 15 90 03, hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen.
Læs mere om Modersmålsskolen på vores hjemmeside.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos os.
Søg via linket senest tirsdag den 8. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale herefter.