Metodestærk studentermedhjælper til analyseenheden i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Søg jobbet

Øvrige
Politik og administration
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Om analyseenheden
Vi gennemfører analyser og yder rådgivning og sparring til alle enheder i forvaltningen. Analyserne spænder bredt over mange områder som fx klima, mobilitet, renhold og almene boliger, og vi anvender mange forskellige kvalitative/kvantitative metodiske tilgange. Eksempler på opgaver kan være: Survey om københavnernes holdninger til klima, behov for el-ladestandere i fremtiden og borgernes oplevelse af ladcykelparkering.

Vi er organiseret i tre teams med i alt 19 medarbejdere. Det ene team er analyseorienteret, og det er hertil, at vi søger en studentermedhjælper.

Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være at understøtte arbejdet med udarbejdelse af analyser i samarbejde med os i analyseteamet. Eksempler på arbejdsopgaver kan være

  • databearbejdning i Excel eller PowerBI evt. også Python
  • desk research
  • kodning/systematisering af kvalitative data
  • interview og observationsopgaver (ude i felten)
  • opdatering af intranetsider (mindre redaktøropgaver, oplæring heri)
  • støtte til analysekonsulenter, fx ved afholdelse af workshops mv.

Om dig
Vi forventer, at du 

  • er i gang med en videregående uddannelse og har minimum to års studie tilbage
  • har interesse for arbejdet i en analyseenhed og vil gerne snuse til forskellige analytiske metoder
  • er nysgerrig ift. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens fagområder
  • kan arbejde analytisk og selvstændigt  
  • har erfaring med konkrete analytiske metoder fra studiet og anvendelse af værktøjer som Excel, statistiske værktøjer m.m.
  • evt. har erfaring med Python (det er en fordel, men ikke et krav)

Vi tilbyder
Vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, stort engagement og samarbejde samt afvekslende opgaver – og frihed under ansvar. Vi er fleksible mht. studie, projektarbejde mv. 

Vores tidligere student siger om jobbet: 'Min tid i analyseteamet har budt på spændende og forskellige opgaver med søde kolleger, hvor man føler sig inkluderet og som en del af arbejdspladsen. Jeg har oplevet stor fleksibilitet ift. egne arbejdsdage og forståelse for travle skoleperioder'.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026, og arbejdstiden er 15 timer om ugen. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt socialt miljø. Ansættelsesstedet er Njalsgade i København S.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Emilie Stubkjær Nielsen på 21 52 82 31 eller enhedschef Ole Vissing på 22 70 65 13.

Søg via linket senest søndag den 17. maj 2026

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.