Metodestærk studentermedhjælper til Analyse i Teknik- og Miljøforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vi søger en studerende til Analyseenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Om Analyseenheden
Vi gennemfører analyser og yder rådgivning og sparring til alle enheder i forvaltningen.  Analyserne spænder bredt over mange områder som fx klima, mobilitet, renhold og almene boliger, og vi anvender mange forskellige metodiske tilgange. 

Vi er organiseret i tre teams med i alt 21 medarbejdere. Det ene team er analyseorienteret, og det er hertil, vi søger en student.

Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være at understøtte arbejdet med udarbejdelse af analyser i samarbejde med os i analyseteamet.

Eksempler på arbejdsopgaver kan være: 

  • Indtastning og databearbejdning i Excel eller PowerBI evt. også Python
  • Desk research 
  • Kodning/systematisering af kvalitative data 
  • Interview og observationsopgaver (ud i felten) 
  • Opdatering af intranetsider (mindre redaktøropgaver, oplæring heri) 
  • Støtte til analysekonsulenter, fx med bistand til workshops mv. 

Om dig 

  • Du er i gang med en videregående uddannelse og har minimum to års studie tilbage 
  • Du har interesse for arbejdet i en analyseenhed og vil gerne snuse til forskellige analytiske metoder 
  • Du er nysgerrig efter Teknik- og Miljøforvaltningens fagområder 
  • Du kan arbejde analytisk og selvstændigt 
  • Du har erfaring med konkrete analytiske metoder fra studiet samt anvendelse af værktøjer som Excel og PowerBI
  • Du har evt. erfaring med indtastning i Python, det vil være en fordel, men ikke et krav
  • Du kan starte hurtigst muligt 

Vi tilbyder 
Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, stort engagement og samarbejde. Afvekslende opgaver og frihed under ansvar. Vi er fleksible mht. studie, projektarbejde m.v. 

Vores tidligere studentermedhjælper siger om jobbet: “Min tid i Analyseteamet har budt på spændende og forskellige opgaver med søde kolleger, hvor man føler sig inkluderet og som en del af arbejdspladsen. Jeg har oplevet stor fleksibilitet ift. egne arbejdsdage og forståelse for travle skoleperioder”.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde. Stillingen er til besættelse snarest muligt, og arbejdstiden er 15 timer om ugen. 

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der lægges vægt på et godt socialt miljø. Ansættelsesstedet er Njalsgade 13, 2300 København S. 

Spørgsmål? 
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Kamilla Damgaard på 2819 4087. 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag den 5. maj 2024

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.