Metodestærk konsulent til affaldsområdets Adfærdsteam i Adfærd og Strategi

Søg jobbet

Øvrige
Økonomi
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at understøtte københavnernes affaldssortering og designe fremtidens affaldsløsninger i København?

Vi har tårnhøje ambitioner for affaldssortering, genanvendelse og genbrug i Københavns Kommune. Københavnerne vil gerne sortere deres affald og sende mere videre til direkte genbrug. Men det skal være nemt og intuitivt, hvis de gode intentioner skal veksles til bæredygtige hverdagshandlinger.

Enheden Adfærd og Strategi i Teknik- og Miljøforvaltningen søger en stærk profil, der kan understøtte vores arbejde med københavnernes affaldssortering og ressourcevenlige forbrug i bl.a. vores projekter om affaldsminimering og adfærdsrettede løsninger, som er forankret i Ressource- og Affaldsstrategien 2030

I projektet omkring affaldsminimering arbejder vi på tværs af affalds- og klimaområdet, hvor vi skal udvikle værktøjer og partnerskaber, der skal få københavnerne til at dele, bytte og reparere mere, så vi kan minimere mængden af tekstiler, elektronik, møbler og madspild.

I projektet omkring adfærdsrettede løsninger arbejder vi med at gøre det nemt for københavnerne at sortere mere affald. Det gør vi ved at blive klogere på forskellige målgrupper, livssituationer og hverdagspraksisser for at kunne udvikle målrettede løsninger, der virker. I sidste strategiperiode udviklede vi bl.a. værktøjer til bedre sortering af madaffald og hjælp til flytninger. Dette har fortsat et stort fokus sammen med målgrupper som expats og behovet for nye løsninger til de nye bydele i København.

Om Adfærdsteamet
Som konsulent vil du være placeret i Adfærdsteamet, som er et fagligt stærkt og diverst team med 15 dygtige og dedikerede medarbejdere. Vi arbejder ud fra et design thinking-mindset i vores projekter, og vi baserer vores arbejder på kvantitative og kvalitative indsigter og adfærdspsykologi, når vi skal omsætte komplekse problemstillinger til konkrete projekter, undersøgelser og handlinger. I teamet sætter vi god trivsel, samarbejde og faglig sparring højt i en dagligdag, hvor vi har fokus på at motivere og understøtte borgernes affaldssortering og grønne hverdagshandlinger.

Om stillingen og arbejdsopgaverne
Vi søger 1-2 konsulenter til teamet, som har erfaring med at arbejde med design thinking, og som har den metodiske værktøjskasse i orden. Din rolle vil være at undersøge, designe, teste og implementere nye services og løsninger i tæt samarbejde med teamet og resten af affaldsområdet.

Her er der brug for analytiske evner og erfaring med servicedesign og enten kvalitative eller kvantitative metoder. Det vil være fantastisk, hvis du både kan gennemføre kvalitative eller kvantitative undersøgelser, kortlægge og visualisere servicerejser samt udvikle og forme løsningskoncepter, der kan udgøre beslutningsgrundlag for ledere og andre interessenter.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at

  • bryde komplekse problemstillinger og målgrupper ned til operationelle undersøgelser, som du med hjælp fra kollegaer kan drive afviklingen og analysen af
  • facilitere workshops, servicedesign-forløb, herunder kortlægge og visualisere servicerejser og arbejdsgange
  • analysere behov, pains, touch points og målgrupper med udgangspunkt i kvantitative og kvalitative metoder
  • udvikle idéer og koncepter til at løse københavnernes sorteringsudfordringer
  • understøtte test og implementering af nye løsninger ved brug af bl.a. prototyper
  • analysere nuværende affaldsløsninger med et kritisk blik for at finde forbedringer
  • bidrage aktivt til den faglige udvikling i hele adfærdsteamet sammen med dine kollegaer

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse indenfor kvalitative eller kvantitative metoder, servicedesign, co-design, design-thinking eller lignende
  • har erfaring med relevante opgaver inden for fx servicedesign, brugercentreret design, social innovation, offentlig innovation eller lignende
  • har erfaring med og er tryg ved at anvende servicedesign og kvalitative eller kvantitative metoder i praksis og på egen hånd
  • er analytisk og har erfaring med eller interesse for at arbejde med adfærdsdesign
  • trives med at arbejde tæt sammen i et mindre team og med forskellige andre faggrupper
  • kan sætte dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger.

Vi lægger derudover vægt på, at du

  • har et strategisk blik og kan træffe de vigtige beslutninger, der giver retning i vores undersøgelser
  • er en stærk formidler både mundtligt, skriftligt og visuelt
  • er nytænkende, reflekterende og nysgerrig
  • kan arbejde selvstændigt og følge opgaver til dørs
  • er en god kollega, der respekterer andre fagligheder uden at give køb på din egen og tager dig tid til både at give og modtage feedback

Vi tilbyder
Du får et spændende og udviklende job, hvor du bidrager konkret til den grønne omstilling af København. Det sker i et godt kollegialt miljø, hvor du også har stor mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Du bliver projektleder i enheden Adfærd & Strategi med mere end 35 ansatte, der tilsammen understøtter affaldsområdet i at nå målene i kommunens ambitiøse Ressource- og Affaldsstrategi 2030, og hvor vi udvikler løsninger, der understøtter bæredygtig adfærd blandt københavnerne.

Enheden er en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver inden for affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, jorddeponi, almene boliger og analyser. Afdelingen har cirka 350 ansatte fordelt på 15 faglige enheder og et sekretariat, der alle arbejder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og udvikle i.

Afdelingen Klima og Byudvikling ligger centralt placeret i Njalsgade på Islands Brygge. Du vil referere til enhedschefen i Adfærd og Strategi.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingen besat den 1. september 2025.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Frieda Molin på 29 42 21 53.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV og evt. anden relevant dokumentation.

Søg via linket senest mandag den 9. juni 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 25-26 med mulighed for, at der bliver to samtalerunder.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen  
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.