Medarbejdere til informationssikkerhed og GDPR i landets største sundheds- og omsorgsforvaltning
Kan du omsætte lovgivning og informationssikkerhed til praktik i hverdagen og lede store compliance tiltag?
I landets største sundheds- og omsorgsforvaltning har vi disse spændende nyoprettede stillinger: En informationssikkerhedskoordinator og en-to konsulenter på informationssikkerhedsområdet.
Om os
Digitaliseringen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune er i rivende udvikling. I Center for Digitalisering understøtter vi, at de mere end 10.000 medarbejdere i forvaltningen arbejder i god overensstemmelse med reglerne for persondata og informationssikkerhed. Både sikkerhedssituationen, stor stigning i lovmæssige krav, nye krav fra NIS2 og AI betyder, at vi opruster vores dedikerede complianceteam.
Center for Digitalisering består af ca. 80 engagerede medarbejdere fordelt på fire afdelinger. I complianceteamet er vi i dag tre fuldtidsansatte og to studentermedhjælpere, som arbejder med at sikre den nødvendige modenhed og compliance i forhold til regler og retningslinjer for persondata og informationssikkerhed i SUF's digitale løsninger. Vi har ansvar for bl.a.
- fortegnelser (art. 30), risikovurderinger og konsekvensanalyser (DPIA)
- tilsyn med databehandlere, databehandleraftaler, beredskab og exitplaner
- håndtering af indsigtsanmodninger, afvigelser og arbejdsgange
- og arbejdet med NIS2, ISMS, ISO og modenhedsudvikling
Om stillingerne
Vi søger en informationssikkerhedskoordinator og en-to konsulenter på informationssikkerhedsområdet. Du kommer til at spille en nøglerolle i udviklingen og driften af SUF's interne IT- og informationssikkerhed og i forvaltningens arbejde med ISMS, NIS2 og risikostyring. Dine opgaver vil bl.a. omfatte
- rammesætning, styring og rapportering (2. forsvarslinje)
- planlægning og gennemførelse af egenkontroller og selvevalueringer, herunder indsamling af status, opretholdelse af afvigelsesregister og udarbejdelse af SoA
- koordinering af ISMS-aktiviteter og vedligeholdelse af styringsdokumenter
- risikostyring: indsamling, vurdering og sammenstilling af sårbarheder og risici på SUF's IT-systemer – og ajourføring af risikoregister
- ledelsesrapportering – evaluering af ISMS- og NIS2-indsatser og udarbejdelse af materiale til direktionsmøder og CISO-funktionen
- bidrage til implementering og løbende udvikling af vores GRC-system og governancepraksis
- yde specialistrådgivning om sikkerhedsforanstaltninger og NIS2-regler
- implementering af sikkerhedsforanstaltninger (1. forsvarslinje)
- understøtte arbejdet med risikovurderinger, sikkerhedsvurderinger og handleplaner for systemer
- bidrage til leverandørstyring og -tilsyn, herunder krav, kontrakter og opfølgning
- hjælpe med udvikling og drift af forretningsnødplaner, IT-beredskabsplaner og compliancedokumentation
- indgå i arbejdet med risikovurdering af IT-infrastruktur (herunder CIS18) og mobilitetsløsninger
Kort sagt får du en central rolle i at skabe overblik, struktur og fremdrift i forvaltningens samlede sikkerhedsindsats – fra risikovurdering til rapportering.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- har solid erfaring med informationssikkerhed og gerne med governance eller ISMS-arbejde
- har kendskab til ISO 27001, ISO 27002 og gerne erfaring med NIS2
- kan omsætte standarder og lovgivning til operationelle processer, der fungerer i praksis
- har en analytisk, struktureret og vedholdende tilgang
- trives i samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
- kan kommunikere komplekse problemstillinger klart og forståeligt både mundtligt og skriftligt
- og har lyst til at bidrage til en stærk sikkerhedskultur gennem videndeling, træning og gode processer
Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- et spændende job i Danmarks største kommune, hvor informationssikkerhed, cybersikkerhed og GDPR er højt prioriteret
- en hverdag præget af høj faglighed, engagement og godt humør
- mulighed for at præge opbygningen af SUF's ISMS og governancepraksis
- kompetente kolleger og tæt samarbejde med CISO-funktionen
- løbende kompetenceudvikling og mulighed for ekstern uddannelse
- en sund arbejdsplads med flekstid, sociale aktiviteter, kantine- og frugtordning – og fokus på trivsel og balance
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er til besættelse snarest. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Christmann på 24 79 60 10, informationssikkerhedskonsulent Tina Noga Bjerno på 61 24 27 22 eller informationssikkerhedskonsulent Peter Berengar på 21 60 00 66.
Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Vi forventer at afholde to samtaler med indkaldte kandidater.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.