Medarbejder til Ungdomsskolen fx pædagog, lærer eller akademiker til arbejdet med unges indflydelse og demokratiske dannelse
Københavns Kommunes Ungdomsskole søger en engageret medarbejder til Ungdomsskolens Udviklingsteam. Du vil have en central rolle i arbejdet med at styrke unges demokratiske dannelse og ungeinddragelsen – med særligt fokus på indsatser i de københavnske Ungeværker.
Ungdomsskolen er en del af Børne- og Ungdomsforvaltningen, og vi arbejder målrettet for at skabe rammer, hvor unge i København kan udvikle kompetencer og engagere sig aktivt i samfundet. Ungeværkerne er dynamiske platforme for unge, hvor de udover at mødes om deres fritidsinteresser også kan mødes, udforske og engagere sig i deres lokalsamfund.
Ungeinddragelse og demokratisk dannelse er vigtige temaer i Ungdomsskolen. Et arbejde vi konkret udmønter i indsatser i Ungeværker, Ungeråd KBH og vores fritidsundervisning.
Dine opgaver
- Udvikle og implementere initiativer, der fremmer unges demokratiske deltagelse
- Facilitering af workshops og møder med unge og relevante samarbejdspartnere
- Support til Ungeværker omkring deres arbejde med ungeinddragelse
- Samarbejde med de Københavnske Ungeværker, Ungeråd KBH, Ungdomsskolen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, ungdomsorganisationer og andre aktører for at styrke ungeinddragelsen
- Støtte unge i at tage initiativer og skabe aktiviteter i ungeværkerne og Ungdomsskolen i øvrigt
- Evaluere og rapportere på projekter og indsatser for at sikre læring og udvikling
Vi søger dig, der
- har en relevant uddannelsesbaggrund fx som pædagog, lærer eller akademiker
- har erfaring med projektledelse og arbejdet med unge
- har erfaring med demokratiarbejde og ungeinddragelse
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- både kan arbejde selvstændigt og bidrage til den øvrige opgaveløsning i teamet
- har kendskab til Københavns lokale ungdomsmiljøer
Vi tilbyder
- en spændende og dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling
- muligheden for at gøre en reel forskel i unges liv
- samarbejde med dedikerede kolleger i stærke faglige miljøer
- fleksible arbejdstider og gode muligheder for at præge stillingens indhold og arbejdsform
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er fuld tid. Tiltrædelse 1. april 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Frank Størup på 20 85 48 18.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Vi planlægger at afholde samtaler i uge 9 – og ser frem til at modtage din ansøgning.