Medarbejder til strategisk styring og udvikling i afdelingen Digitalisering og Data i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Vil du være med til at skabe retning, fremdrift og overblik i digitaliserings- og dataprojekter i Danmarks største forvaltning for børn og unge?
Har du stærke kompetencer indenfor projekt- og porteføljestyring og erfaring med data- og digitaliseringsprojekter?
Og motiveres du af at få komplekse indsatser og beslutningsprocesser til at hænge sammen?
Så er du måske vores nye medarbejder i Digitalisering og Data i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Hvem er vi?
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) har ansvaret for at skabe de bedste betingelser for børn og unges trivsel og udvikling i København. I BUF vil vi, at alle børn skal kunne udleve deres drømme, og vi har 10 % af Danmarks fremtid i vores hænder dagligt. Det er et ambitiøst mål, men det motiverer os til at levere en ekstra indsats, når det kræves.
Digitalisering og Data er en central funktion i BUF, hvor vi arbejder med digital understøttelse, data, analyse og styring på tværs af forvaltningen. Vi understøtter både ledelse og faglige miljøer og bidrager til, at digitale løsninger og data anvendes klogt, sammenhængende og med blik for kerneopgaven omkring børn og unge.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og ambitiøst miljø med tæt samarbejde på tværs af forvaltningen og kommunen.
Om stillingen
Som medarbejder i Digitalisering og Data får du en central rolle i at skabe struktur, fremdrift og kvalitet i vores udviklingsarbejde. Du bliver et vigtigt bindeled mellem ledelse, projektledere og samarbejdspartnere i BUF, som skal bidrage til, at business cases, risikovurderinger, leverancer og beslutningsgrundlag hænger sammen. Du vil bl.a. understøtte ledelsen tæt med at omsætte strategiske ambitioner til konkrete planer og beslutningsoplæg samt understøtte mødefora, sikre opfølgning og konkret handling.
I stillingen vil du have to ben at stå på: Dels skal du varetage en PMO-rolle i implementeringen af BUF's igangværende datastrategi, hvor du konkret skal bidrage til fremdrift og styring på tværs af en række initiativer. Samtidigskal du indgå i det bredere arbejde med strategisk udvikling af digitalisering, herunder udviklingsplaner for afdelingen og enkelte områder samt generel understøttelse af ledelsen.
Stillingen er bred og varieret og giver dig mulighed for både at arbejde tæt på ledelsen og få indflydelse på den daglige udvikling af – og strategiske retning for – digitale indsatser i Danmarks største forvaltning.
Dine opgaver vil bl.a. være at
- understøtte implementeringen af BUF's datastrategi, herunder koordinering, opfølgning og rapportering på initiativers milepæle, leverancer, risici og afhængigheder
- understøtte ledelsen i tværgående koordinering mellem igangværende strategier, udviklingsindsatser og projekter i BUF bl.a. indenfor AI
- facilitere og gennemføre workshops og arbejdsmøder med brugere mhp. at sikre, at analyser og løsninger udvikles og tilpasses til børne- og ungeområdet
- drive porteføljestyring og governance-arbejde, herunder forberedelse af styregruppemateriale og opfølgning på fremdrift og KPI'er
- sikre struktur og kvalitet i oplæg til møde- og styringsfora
- koordinere på tværs af projekter, enheder og samarbejdspartnere og følge selvstændigt op, hvor der er behov
- håndtere interessenter på tværs af BUF, kommunen og eksterne samarbejdspartnere
Opgaverne vil kunne tilpasses din profil og udvikle sig over tid.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- har erfaring med PMO-arbejde, projekt- eller porteføljestyring samt ledelsesunderstøttelse – gerne fra en større offentlig organisation
- har kendskab til og gerne erfaring med digitalisering, data og strategisk udviklingsarbejde
- kan strukturere komplekst stof og levere skriftligt materiale i høj kvalitet til ledelsesniveau
- arbejder struktureret og har blik for både detaljer, fremdrift og helhed
- trives i en rolle, hvor du skaber overblik, følger op og får ting til at ske – også når opgaverne på tværs af afdelinger og fagligheder
- har stærke skriftlige formidlingsevner og er tryg i mundtlig dialog med mange interessenter
- kan samarbejde med og håndtere mange forskellige fagligheder, niveauer og interessenter i organisationen
Du har formentlig en relevant videregående uddannelse, gerne med praktisk erfaring i projekt- og programmetoder (fx PRINCE2, Scrum eller MSP), og en nysgerrig tilgang til digitalisering, data og organisatoriske sammenhænge – uden nødvendigvis selv at være teknisk specialist. Derudover er det en fordel, hvis du
- har erfaring med tværgående samarbejder eller komplekse organisationer
- er tryg ved at arbejde tæt på ledelse og kan håndtere mange bolde i luften
- kombinerer faglighed med en imødekommende og uhøjtidelig tilgang
Hvad vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret miljø med høj grad af tillid, samarbejde og uformel omgangstone. Vi lægger vægt på ordentlighed, faglig sparring og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både ambitioner og balance. Du får
- en central rolle tæt på vigtige beslutninger og udviklingen af digitalisering og data i BUF
- mulighed for at arbejde med strategiske indsatser i en kompleks organisation
- dygtige og engagerede kolleger
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- fleksible rammer og fokus på trivsel
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og efter erfaring og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digitaliseringschef Mette Enel Ugelvig på 29 28 19 85.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante bilag.
Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.