Matematiklærer til Ungdomsskolen i Hindegade

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en matematiklærer med særligt øje for den sproglige dimension i undervisningen og ungdomspædagogik.

Ungdomsskolen i Hindegade (UIH) er kommunens tilbud til nytilkomne unge flygtninge og indvandrere i alderen 16-18 år, der har brug for undervisning i dansk som Andetsprog. Skolens målgruppe er primært unge, der for nyligt er kommet til Danmark og unge flersprogede fra M3-klasser samt unge, som skal forberedes til Prøven i Dansk 2 (PD2).

Skolens opgave er således at give eleverne sproglige og sociale færdigheder og kundskaber, der gør dem i stand til at indgå og deltage aktivt i det danske samfund. 

Krigen i Ukraine betyder, at vi oplever en stor stigning i tilgangen af særligt ukrainske unge. Skolen er vokset fra 140 til 370 elever de sidste år. Vi tilpasser løbende skolen til de mange nye elever og har på denne baggrund fortsat brug for lærere, der kan være med til at løfte denne opgave.

Vi har brug for lærere, der kan undervise i og/eller har interesse i at undervise i

  • Tal og Sprog – matematikundervisning med særlig fokus på opbygning af begynder- førfagligt- og fagligt sprog i matematik.
  • Matematik – med særligt fokus på førfagligt- og fagsprog.

Elevernes forudsætninger for faget spænder over et vidt spektrum; nogle har særdeles gode forudsætninger og mangler ”bare” fagsproget på dansk, mens andre har behov for at opbygge konkrete matematiske færdigheder. Det er dog et fælles vilkår, at der med målgruppen skal arbejdes med tænkningen omkring faget som dannelsesfag i en dansk kontekst.

Vi forventer altså, at vores nye matematiklærere kan undervise med et skarpt blik for den sproglige dimension og ser matematik som dannelsesfag.

Vi oplever lige nu en del elever, der profiterer af en praktisk tilgang til sprogundervisningen, det er derfor en fordel, hvis du har værktøjerne til en sådan undervisning.

Vi har fra august 2026 26 klasser, og vi opretter løbende hold.

Undervisningen er niveaudelt dels efter elevernes sproglige og faglige niveau i dansk og dels efter deres skolebaggrund.

Eleverne har mulighed for at få undervisning i basisdansk, deltage i prøveforberedende undervisning i dansk og matematik samt tage FP9-prøver eller Danskprøve 2. De undervises i dansk (som andetsprog), samfundsfag og matematik i et basisbånd. Derudover har de mulighed for at tilvælge fag som: fysik/kemi, engelsk, dansk kultur, værkstedsundervisning eller sport.  

Du kan læse og se mere om skolen

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, der er førende inden for dansk som andetsprog og som stræber efter en høj standard af professionelt samarbejde omkring de unges faglige, sociale og personlige udvikling
  • Mulighed for efteruddannelse indenfor særligt DSA-tilgangen i faget matematik.
  • Fagligt kompetente og engagerede kolleger, der arbejder med udgangspunkt i de nyeste didaktiske metoder og tilgange inden for DSA-området
  • Teamsamarbejde med stor indflydelse på, hvordan arbejdet skal tilrettelægges
  • Moderne undervisningsmidler med blandt andet interaktive tavler og digitale læremidler
  • Individuelle arbejdspladser og arbejdstelefon
  • En arbejdsplads, hvor forandring er et grundvilkår blandt andet pga. løbende optag og målgruppen
  • En arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra den gode ide til handling
  • En arbejdsplads, hvor der er god stemning og let til grin

Vi ser gerne at vores nye kollega

  • Har erfaring og lyst til at arbejde med unge, der kan være traumatiserede
  • Har de didaktiske og pædagogiske værktøjer, der skal til for at skabe et trygt læringsmiljø med fokus på sprogstimulerende undervisning i alle fag
  • Arbejder aktivt med de unges faglige, sociale og personlige udvikling
  • Arbejder med de unges motivation for læring
  • Samarbejder tæt med andre kolleger både i dit team og på matriklen
  • Arbejder bevidst med hverdagssprog og fagsprog i undervisningen
  • Stilladserer elevernes læring
  • Har kendskab til andetsprogspædagogik og didaktik og arbejder med den sproglige dimension i alle fag
  • Ser og inddrager elevernes baggrund som en ressource i undervisningen.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at læse din ansøgning. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen kan være på op til 37 timer ugentligt, afhængig af din fagkombination og egne ønsker. Vi har to skolematrikler; Hindegade 4, København K. og Gasværksvej 22, 1556 København V.

Hvis du vil vide mere om skolen og jobbet, er du velkommen til at ringe til afdelingsledere Yvonne Overgaard på 20 47 66 51 eller Karin Madsen 20 54 49 86 eller Josefine Møbius 61 24 94 94.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest lørdag den 15. august 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest efter ansøgningsfristen.