Matematiklærer til udskolingen på Skolen på Strandboulevarden
Brænder du for udskolingsmatematik?
Og ønsker du at undervise på 6. årgang i faget og som to-lærer på 8. eller 9. årgang?
Så er du et godt match til vores stilling. Foruden matematik kan stillingen bestå af engelsk, natur og teknologi eller naturfag. Der vil også være mulighed for at få andre linjefag – det afhænger af din profil, og at du vil indgå i fagfordeling på lige fod med resten af dine kolleger.
Om skolen
Skolen på Strandboulevarden er en ung og udviklingsorienteret skole. Vi har et aktivt lærerkollegium og et godt forældresamarbejde, hvor vi arbejder professionelt med læring, didaktik og trivsel. Derudover har vi en specialklasserække fra 6. til 9. klasse og et bydækkende familiekursus. På skolen opbygger vi stærke årgangsfællesskaber via tæt fagligt teamsamarbejde og forventer derfor, at du har stærke samarbejdskompetencer. Du bliver en del af et årgangsteam bestående af tre lærere og en ressourcepædagog. I ledelsen har vi stort fokus på inddragelse og medejerskab blandt personalet. Vi vægter trivsel og arbejdsfællesskaber højt og oplever Skolen på Strandboulevarden som en arbejdsplads med høj faglighed og hvor vi løfter i flok.
Vi ser gerne, at du
- har stærke evner indenfor kommunikation ift. personer med forskellige baggrunde/perspektiver
- er anerkendende og tillidsfuld i din kommunikation
- har gode samarbejdsevner
- har et ressourceorienteret børnesyn
- er struktureret og har overblik
- har viden om læring/undervisning og didaktik
- har kompetencer indenfor elevhenvendte mål og feedback
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. august 2026 eller snarest muligt. Stillingen er på fuld tid, med mulighed for at være på 80 procent, hvis du ønsker det, eller fx er meritlærerstuderende. Den er omfattet af 'Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune' og 'Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune'. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Stine Mørch på 21 46 13 46 eller skolelder Lars Aaberg på 26 37 27 24.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 3. maj 2026
Vi holder samtaler i slutningen af uge 19.