Matematiklærer til mellemtrinnet på Ørestad Skole
Ørestad Skole søger en matematiklærer, der brænder for at arbejde med elever på mellemtrinet.
Det er en fordel hvis du har et eller flere af linjefagene madkundskab eller idræt.
Vi tilbyder
- et spændende job på en ny stor skole i fortsat udvikling
- et tæt, forpligtende teamsamarbejde med ugentlige teammøder
- en arbejdsplads i smukke fysiske omgivelser og med eget madhus, hvor fællesspisning er en præmis
- en skole, som er tonet med en virtuel æstetisk profil
Vi søger en kollega, som
- er læreruddannet med linjefag i matematik og gerne madkundskab og idræt
- kommer til at spille en vigtig rolle i en velfungerende 6. klasse som basislærer
- har lyst til at arbejde i rammerne for vores skoles profil og værdigrundlag og til at vedligeholde og finpudse skolens didaktiske og pædagogiske grundlag og praksis
- ønsker at arbejde i et tæt forpligtende teamsamarbejde omkring basisholdene (klasser) på 4.-6. årgang
- tager ansvar og bidrager til samarbejdet omkring klassen
- er god til klasseledelse og formår at være tydelig og samtidig være en omsorgsfuld og tillidsskabende voksen
- har en anerkendende og motiverende tilgang til børn, forældre og det øvrige personale
Om skolen
Ørestad Skole er 15 år gammel. Vi er en skole, som lægger vægt på fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og læringsaktiviteter, og vi ser disse som væsentlige værdier.
På Ørestad skole er ca. 870 elever fordelt på 40 basishold/klasser fra 0.- 9. årgang i lokaler på egen skole og i to nabobygninger. Vi har madhus med fællesspisning og deler lokaler med KKFO og fritidsklub i bygningen.
Vi ligger i en moderne bydel og samtidig tæt på naturskønne omgivelser bl.a. på Vestamager og Metro. Tog og busser ligger tæt på skolen og kan hurtigt bringe os ud i verden. Vi er den ældste af de tre skoler, som deler skoledistrikt i Ørestad.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til ny løn og gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. september 2025.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Samson Øssursson på 30 23 63 07.
Vil du vide mere om skolens profil, værdigrundlag, progressionsplaner m.m.? Så klik dig ind på skolens hjemmeside.
Søg via linket senest torsdag den 31. juli 2025
Vi holder samtaler i starten af uge 32.