Matematiklærer og tværfaglig underviser til indskolingen på Ellebjerg Skole – en spændende skole i hjertet af det gamle Sydhavnen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at undervise tværfagligt og i matematik, og er du dygtig til klasseledelse? Vil du være lærer på en ambitiøs og uhøjtidelig skole med gode resultater – en skole med et stærkt sammenhold, hvor du virkelig kan gøre en forskel?

Om os
Ellebjerg Skole ligger i det gamle Sydhavnen, og vores elever afspejler Sydhavnens dejlige mangfoldighed. Vi har rigtig gode resultater både i forhold til trivsel og undervisningseffekt.

Skolen har moderne og indbydende rammer både inde og ude. Her er der plads til både faglighed, fællesskab og fantasi, som er nøgleordene for vores skole. Vi er en af Københavns UNICEF Rettighedsskoler, og Børnekonventionen danner ramme omkring hele skolens virksomhed.

Dine kompetencer
Du skal som udgangspunkt kunne undervise i matematik på 1. årgang, og du skal helst have matematik som undervisningsfag.

Vi er desuden ved at overgå til en mere projektbaseret undervisningsform i indskolingen, så det er vigtigt, at du har mod på og lyst til dette.

Vi forventer, at du både kan arbejde engageret, selvstændigt og tværfagligt, og at du har lyst til at sætte din viden i spil i forhold til kompetente kolleger med forskellige faglige baggrunde.

Du er stærk relationelt og dygtig til klasseledelse.

Om stillingen
Du bliver en del af indskolingen på Ellebjerg Skole, og du bliver kontaktlærer for en gruppe elever på årgangen.

På 1. årgang har vi to voksne i alle timer, og derfor arbejder vi naturligt med co-teaching.

Vi forventer, at du

  • har gode relationskompetencer og er god til inklusion og tydelig klasseledelse
  • er fagligt dygtig inden for matematik
  • trives med et tæt teamsamarbejde på årgangen
  • er engageret, kreativ og fagligt inspirerende
  • skaber trivsel omkring dig
  • trives i et kreativt og uhøjtideligt miljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden og udvikler skolen i fællesskab

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er på fuld tid med opstart den 5. august 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger
Kig forbi skolens hjemmeside eller vores facebookside. På vores hjemmeside kan du blandt andet se skolens grundlov m.m.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anne Graah på 51 14 25 62.

Søg via linket senest mandag den 29. juni 2026
Vi har løbende samtaler.