Matematiklærer med interesse for musik og/eller idræt til Strandvejsskolen
Har du lyst til at gøre en konkret forskel for børn i indskolingen både fagligt og menneskeligt?
Er du stærk i matematik og trives med ansvar, relationer og bevægelse i hverdagen?
Så tilbyder Strandvejsskolen en stilling, hvor du får mulighed for at sætte præg både på undervisning og fællesskab. Bliv en tydelig voksen og faglig rollemodel på Strandvejsskolen – vi laver skole sammen.
Om Strandvejsskolen
Strandvejsskolen er en folkeskole på Østerbro med et stærkt kollegialt fællesskab og tydelige værdier. Vi tror på, at god skole skabes gennem tydelige voksne, høj faglighed og fælles ansvar. Vores slogan er 'Vi laver skole sammen' og det betyder, at vi løfter opgaven i fællesskab og bakker hinanden op i hverdagen.
Om stillingen
Vi søger en matematiklærer, der har lyst til at være
- delt klasselærer på 2. og 3. årgang
- en tydelig og nærværende voksen, der skaber struktur, tryghed og motivation
- en aktiv del af årgangsteamet og skolens fællesskab
Musik som linjefag eller stærk interesse er en klar fordel, da musik spiller en synlig rolle i skolens hverdag og fællesaktiviteter. Idræt som linjefag har også stor interesse – især hvis du trives med bevægelse, udeliv og aktiv læring og ser idræt som en vigtig del af børns trivsel og udvikling. Erfaring som IT-koordinator eller interesse for digitale løsninger i skolen, er også velkommen. Alle tre dele er fordele, men ikke et krav.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet lærer med linjefag i matematik.
- trives i klasselærerrollen og tager naturligt ansvar
- kan lide at arbejde med både faglighed, relationer og fællesskab
- har lyst til at være rollemodel, især for yngre elever
- bidrager aktivt til samarbejde og skoleudvikling
Vi tilbyder
- et stærkt kollegialt fællesskab med faglig sparring og glæde ved at lære fra os
- mulighed for at bringe egne styrker i spil – fagligt, musikalsk og fysisk
- en arbejdsplads med tydelig ledelse og kort vej fra idé til handling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. april 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du lyst til at høre mere eller komme forbi til en uformel snak og rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte skolen på 33 66 79 00 eller tage kontakt til Thomas Vergo på 21 15 42 10.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 22. februar 2026
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 25. februar.