Matematiklærer med erfaring eller ambitioner indenfor vejledning til Guldberg Skole
Er du uddannet lærer og optaget af at arbejde med elevers dannelse og læring?
Og vil du samtidig gerne undervise i dine linjefag, som er matematik, idræt og eventuelt fransk?
Stillingen er til vores udskoling i 7. og 8. klasse.
Vi har sagt farvel til vores dygtige matematikvejleder, som har søgt nye udfordringer andetsteds. Det åbner nu en mulighed for dig til at søge denne stilling. Vi forventer, at du har lyst til at bringe din faglighed i spil, og gerne med erfaring i eller interesse for at blive matematikvejleder.
Om skolen
Guldberg Skole er en folkeskole midt på Nørrebro med stor lokal opbakning. Vi har 650 elever fordelt på to matrikler, 70 ansatte hvoraf 60 er lærere og pædagoger. Vi har en engageret forældregruppe og glade børn fra forskellige miljøer. Vi har vores egen KKFO og et tæt og stærkt samarbejde med Klub Guldberg.
På Guldberg Skole er vi optaget af at udvikle skolen ud fra Mette Molbæks didaktiske model. Vi forholder os således undersøgende til egen praksis og nye tiltag tænkes ud fra 'de fire dimensioner' med barnet i centrum.
Vi har i mange år haft en udeskoleprofil, som i dag praktiseres på 1., 2. og 4. klasse. Her er der fokus på 'skolen i skoven' og 'kulturklasse', hvor vi benytter byens mange kulturelle tilbud. Desuden har vi et nyt tiltag med fire årlige fleksuger, hvor vi ønsker at der kommer mere fokus på faglighed, kreativitet og trivsel. Vi forestiller os ligeledes, at du har et godt praksiskendskab til at arbejde med didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, så alle børn oplever at være inddraget i fællesskabet.
Vi samarbejder sådan, at ingen står alene med en opgave. Du bliver en del af et årgangsteam, som arbejder sammen om alle eleverne på en årgang.
Guldberg Skoles bygninger er under renovering i perioden frem til 2027. Indskolingen er færdigrenoveret, og udskolingens renovering starter sommer 2025.
Vi lægger vægt på, at du
- er ambitiøs
- trives med og ser vigtigheden i et tæt teamsamarbejde
- kan se sig selv i arbejdet med Guldberg Skoles børnesyn
- er stærk IT-bruger, og som dagligt bruger it i undervisningen
- kan reflektere og forholde sig kritisk og undersøgende overfor egen og teamets praksis
- kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer
- bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
- har en positiv og anerkendende tilgang til både elever, forældre og kolleger
Ud over et godt arbejdsmiljø tilbyder vi
- en stor, engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer
- fælles forberedelse (professionelle læringsfællesskaber)
- en skole som er i gang med at implementere en fælles konflikthåndteringsmetode
- tæt samarbejde med pædagoger fra KKFO og klub
- et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne, og som kender eleverne og medarbejdernes praksis
- mentorordning for nye medarbejdere
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2025 eller snarest. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftaler og overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte skoleleder Morten Nielsen på 61 28 59 18.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag 3. august 2025