Matematik- og idrætslærer til velfungerende indskoling/mellemtrin på Skolen på Strandboulevarden
Om skolen
Skolen på Strandboulevarden er en tosporet skole, som sidste år kunne fejre 11 års fødselsdag. Derudover har vi en specialklasserække fra 6. til 9. klasse og et bydækkende familiekursus. Skolen er en ung, udviklingsorienteret skole med et aktivt lærerkollegium og et rigtig godt forældresamarbejde, hvor vi arbejder professionelt med læring og trivsel.
I ledelsen har vi stort fokus på inddragelse og medejerskab blandt personalet. Vi vægter trivsel og arbejdsfællesskaber og oplever Skolen på Strandboulevarden som en arbejdsplads med høj faglighed og hvor vi løfter i flok.
Om dig
Vi opbygger stærke årgangsfællesskaber via tæt fagligt teamsamarbejde og forventer derfor, at du har stærke samarbejdskompetencer. Du bliver en del af et årgangsteam bestående af fire lærere og en ressourcepædagog. Vi ser gerne, at du
- har stærke evner indenfor kommunikation med personer med forskellige baggrunde/perspektiver
- er anerkendende og tillidsfuld i din kommunikation
- har gode samarbejdsevner
- har et ressourceorienteret børnesyn
- er struktureret og har overblik
- har viden om læring/undervisning og didaktik
- har kompetencer indenfor elevhenvendte mål og feedback
Vi er langt i vores fagfordeling, så du skal også kunne tage et idrætshold i udskolingen sammen med en kollega og kunne undervise i natur/teknik i indskolingen.
Løn- og ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. august 2025. Stillingen er en fast fuldtidsansættelse med mulighed for deltid, og er omfattet af 'Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune' og 'Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune'. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Stine Mørch på 21 46 13 46 eller Lars Aaberg skoleleder på 26 37 27 24.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 24. juni 2025
Vi holder samtaler løbende.