Matematik- og historielærer til 8. årgang på spændende skole i hjertet af det gamle Sydhavnen
Brænder du for at undervise i matematik, og er du dygtig til klasseledelse? Vil du være lærer på en ambitiøs og uhøjtidelig skole med gode resultater, en skole med et stærkt sammenhold, hvor du virkelig kan gøre en forskel?
Om os
Ellebjerg Skole ligger i det gamle Sydhavnen, og vores elever afspejler Sydhavnens dejlige mangfoldighed. Vi har rigtig gode resultater både i forhold til trivsel og undervisningseffekt.
Skolen er blevet renoveret, og vi har moderne og indbydende rammer både inde og ude. Her er der plads til både faglighed, fællesskab og fantasi, som er nøgleordene for vores skole.
Vi er en af Københavns UNICEF-Rettighedsskoler, og Børnekonventionen danner ramme om hele skolens virksomhed.
Dine kompetencer
Du skal være uddannet lærer og have matematik som linjefag.
Vi forventer, at du både kan arbejde engageret, selvstændigt og tværfagligt, og at du har lyst til at sætte din viden i spil i forhold til kompetente kolleger med forskellige faglige baggrunde.
Om stillingen
Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. august 2025.
Du bliver en del af udskolingen på Ellebjerg Skole, hvor du vil blive tilknyttet 8. årgang.
Du bliver kontaktlærer for en gruppe elever på årgangen.
Matematik vil være dit primære fag, og historie og andre fag kan komme i spil, afhængigt af dine kompetencer.
Vi forventer, at du
- har gode relationskompetencer og er god til tydelig klasseledelse
- er fagligt dygtig og ser læringsmål og elevfeedback som en naturlig del af din undervisning
- trives med et tæt teamsamarbejde på årgangen
- er engageret, kreativ og fagligt inspirerende
- skaber trivsel omkring dig
- trives i et kreativt og uhøjtideligt miljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden og udvikler skolen i fællesskab
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. august 2025 eller hurtigst muligt herefter. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Kig forbi skolens hjemmeside eller se mere på Facebook. På vores hjemmeside kan du bl.a. se skolens Grundlov m.m.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Graah på 51 14 25 62.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 4. juni 2025
Ansættelsessamtalerne vil foregå løbende.