Matematik-, billedkunst- og to-lærer til Holbergskolen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en lærer, der ønsker at bidrage positivt til skolens og elevernes udvikling. Du skal brænde for dine fag og arbejdet med eleverne.

Holbergskolen vandt for nogle år siden en 2. plads ved DM i skoleudvikling (ud af 114 nominerede), så vi er skole for en udviklingsorienterede og ambitiøse lærere. Skolen ligger i København NV tæt på grønne områder og har ca. 620 elever. Vi har et bredt elevgrundlag, og vi er derfor meget opmærksomme på, hvordan vi kan differentiere undervisningen, så vi skaber de bedste læringsmuligheder for alle vores elever. Vores skole er det naturlige skolevalg for børn og unge i vores lokalområde, hvilket vi er meget glade for.

Vi har et tydeligt fokus på teamsamarbejde og meningsfuld læring for eleverne. Vi er organiseret i årgangsteams og er optagede af teamet som omdrejningspunkt for større læring for eleverne og bedre arbejdsmiljø for de professionelle.

Vi forventer, at du

  • ønsker at bidrage positivt til årgangens teamsamarbejde og på skolen
  • har en åben og anerkendende tilgang til såvel børn som voksne
  • har lyst til at udvikle din undervisning i samarbejde med dine kolleger
  • ønsker at indgå positivt i arbejdet med bedre læring for eleverne
  • er god til at indgå i positive relationer med eleverne
  • er optaget af god klasseledelse

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i rivende udvikling
  • fagligt dygtige kolleger, som altid har et smil på læben
  • en arbejdsplads med søde og dygtige elever
  • en arbejdsplads, som har fokus på et godt arbejdsmiljø og god trivsel
  • en ledelse, der anerkender og understøtter dit faglige virke
  • en god økonomi, så der er gode rammer at udfolde sig i

Vi søger en lærer med kompetencer i matematik, idræt, billedkunst og klasselærerfunktion på 1. årgang, og som vil indgå i et stærkt 1. årgangsteam med skønne elever og kolleger. Du får en del to-lærer timer på 1. årgang.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse i august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Hvis du kan genkende dig selv i stillingen, hører vi meget gerne fra dig. Du er velkommen til at ringe til skoleleder Sune Schnack Rasmussen på 33 66 64 00 eller besøge vores hjemmeside for at høre mere om stillingen og skolen.

Sammen med din ansøgning, hvor du beskriver hvorfor stillingen er relevant for dig, beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og gerne referencer.

Søg via linket senest søndag den 3. august 2025
Samtalerne finder sted i starten af uge 32 (den 5./6. august).