Lykkebo Skole søger lærere til fuldtidsstillinger– 23 lektioner om ugen med mere forberedelsestid og mere fleksibilitet i arbejdstiden
På Lykkebo Skole er vi fælles om at være forskellige!
Vi søger lærere til matematik, f/k, geografi, dansk i indskoling og overbygning, engelsk og historie.
Vi har på Lykkebo Skole netop lavet en ny skoleplan, der betyder, at lærerne fra næste skoleår skal undervise i 23 lektioner om ugen, og at de får mere forberedelsestid og mere fleksibilitet i deres arbejdstid.
Vi er optagede af arbejdsfællesskabet
Vi planlægger og gennemfører gode læringsforløb med inddragelse af eleverne – både på hele skolen og i team. Vi tænker i årgange og afdelinger. Det betyder konkret, at eleverne både lærer og leger på tværs af både årgang og afdeling – og de har gode relationer til hele afdelingens personale.
Om os
Lykkebo Skole er en folkeskole med lokal opbakning. Skolen ligger i Vigerslev. Vi har ca. 550 elever og 60 ansatte heraf 45 lærere og pædagoger. Skolen er afdelingsopdelt i basisafdeling og overbygning. Vi har en engageret forældregruppe og glade børn fra forskellige miljøer. Vi har et tæt og stærkt samarbejde med fritidsinstitution og klub.
Skolen har en stor skolehave, som både anvendes til skolehave for 0. og 1. årgang. Derudover anvendes skolehaven til øvrige årganges læring fx i madkundskab, biologi, billedkunst og pauseaktiviteter.
Hvert år har vi fagdage for motion, matematik, dansk og humanistiske fag og sprogdage, naturfaglig dag, billedkunstdag, sangens dag og derudover socialdag, Lykkeby-uge og en tværsuge. Skolen har mange traditioner og fælles tiltag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Ansættelsesdato er den 1. august 2026.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Friis på 20 62 25 95 eller soefri@kk.dk.
Søg via linket senest mandag 29. juni 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.