Lundsgade søger kok, ernæringsassistent eller lignende
Vi søger en dygtig køkkenhåndværker til den integrerede daginstitution Lundsgade. Du behøver ikke være uddannet, men du skal have erfaring og kunne udfylde og løfte opgaven.
Københavns Kommune har udarbejdet en ambitiøs mad- og måltidsstrategi for kommunens børn og har et samarbejde med Meyers Madhus om rådgivning af køkkenerne i kommunens institutioner. Der er krav om økologisk guldmærke, og der bliver arbejdet med klimamål, reducering af madspild samt pejlemærker for klimavenlige og sunde måltider. Vi stræber efter at lave mad af høj kvalitet med særligt fokus på at bruge flere bælgfrugter i vores overvejende vegetariske køkken.
Du kan sige om dig selv, at du selvstændigt kan stå for variabel menuplanlægning, vareindkøb, madproduktion, egenkontrol, budgetstyring og rengøring. At du kender til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vedr. kost til vuggestuebørn og børnehavebørn. At du kan arbejde efter Københavns Kommunes måltidspolitikker, hvilket blandt andet handler om minimum 90% økologi. At du kan tilberede og anrette indbydende og varieret mad, som giver børnene appetit og madglæde. Og ikke mindst kan arbejde struktureret og levere mad til tiden hver dag. Du skal hver dag lave mad til ca. 100 børn samt ca. 24 voksne.
Vi prioriterer, at du er velkommunikerende på dansk, både skriftligt og mundtligt, og kan indgå i daglig dialog og koordinering med de pædagogiske medarbejdere i huset.
Du kan få mulighed for at dygtiggøre dig på kurser og blive en del af samarbejdet med klyngens øvrige køkkenpersonale.
Stillingen er på 35-37 timer om ugen, mandag til fredag, typisk i tidsrummet kl. 7.00-14.30.
Vi forventer, at du
- kan lave made efter Fødevarestyrelsens anbefalinger til børn i alderen 0-6 år
- kan lave mad fra bunden af høj kvalitet og i større skala
- har mod på at udfordre og udvikle børns smags- og madoplevelse
- er imødekommende og har forståelse for den pædagogiske verden
- er indstillet på at indgå i projekter med pædagogiske madaktiviteter med børn
- kan foretage indkøb i Kvantum og beregne nødvendige råvaremængder – der er mulighed for kurser, hvis du ikke er fortrolig med indkøb gennem Kvantum
- har godt overblik, kan træffe selvstændige beslutninger og være ene i køkkenet
- er robust, mødestabil og har gode samarbejdsevner
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Det er en forudsætning for ansættelsen, at referencen og attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Mere information
Du kan ringe til leder Berit Vilsbøll på 61 39 21 43, hvis du ønsker at snakke om stillingen eller få en rundvisning, så du også kan hilse på os.
Du kan se mere om os på vores hjemmeside: Den integrerede institution Lundsgade
Søg via linket senest onsdag den. 1. april 2026
Vi holder løbende samtaler.