Løn- og personalekonsulent til et område i konstant forandring hos Center for Løn og Personale

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du arbejde med løn- og personaleadministration i en organisation med fokus på udvikling og høje krav til kvalitet og service? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi er en professionel serviceorganisation og en af de førende offentlige organisationer indenfor automatisering af løn- og personaleadministrative processer. Det betyder, at løn- og personalekonsulentens jobindhold løbende udvikler sig, og at mange rutineopgaver allerede løses automatisk. Til gengæld vokser behovet for faglig vurdering, rådgivning, kvalitetssikring og udvikling af processer og arbejdsgange.

Om jobbet
Som løn- og personalekonsulent bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor din rolle i stigende grad består i at

  • udarbejde ansættelseskontrakter – herunder korrekt lønindplacering
  • arbejde struktureret i øvrige processer indenfor løn- og personaleområdet – fx uansøgt afsked, opgaver i henhold til serviceloven og arbejds- og opholdstilladelser m.v.
  • sikre kvalitet og korrekthed i komplekse løn- og personalesager
  • rådgive ledere og medarbejdere professionelt inden for blandt andet overenskomster, aftaler og regelsæt
  • håndtere sager, undtagelser og fortolkningsspørgsmål, hvor automatiseringen når sin grænse
  • bidrage aktivt til udvikling og forbedring af arbejdsgange, systemunderstøttelse og serviceydelser

Du kommer til at arbejde med nogle af Danmarks mest integrerede HR- og lønsystemer og vil opleve, at nye arbejdsgange og udvikling er et grundvilkår – ikke et særskilt projekt.

Stillingen er for dig, der motiveres af faglighed, ansvar og forandring, og som trives i en rolle, hvor mindre tid bruges på rutineprægede opgaver og mere tid på faglig vurdering, rådgivning og udvikling.

Vi forestiller os, at du

  • kan yde professionel og tillidsvækkende rådgivning og service til ledere og medarbejdere
  • er serviceminded og har et naturligt fokus på brugerens behov
  • trives med forandringer og nye måder at løse opgaver på
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i tæt samarbejde med dit team, din teamleder og resten af kontoret
  • møder kunder, kolleger og andre samarbejdspartnere med en positiv, serviceorienteret og løsningsfokuseret tilgang, hvor ingen efterlades uden svar
  • har interesse for systemer og kan navigere i nye og til tider komplekse IT-løsninger
  • gerne har en relevant baggrund gennem uddannelse og/eller erfaring – din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, så længe du har en motiveret og nysgerrig tilgang til opgaverne

Hvem er vi?
Center for Løn og Personale består af ca. 260 medarbejdere, der dagligt servicerer Københavns Kommunes medarbejdere. Vi er specialister inden for løn- og personaleområdet og arbejder målrettet med høj kvalitet, effektive arbejdsgange og har en høj serviceambition.

Vi lægger vægt på nærværende og tillidsskabende ledelse med altid tæt kontakt til nærmeste teamleder.

Vi arbejder i storrum med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Du får flekstid samt adgang til kantineordning, massageordning, frugtordning, fitness og andre personalegoder.

Arbejdsstedet er Borups Allé 177 – lige ved siden af Fuglebakken Station.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. april 2026.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rikke Skram-Skuldbøl på 24 80 81 59.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Søg via linket senest mandag den 16. februar 2026
Vi gennemfører ansættelsessamtaler den 19. og 20. februar.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 750 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.