Læringskonsulent med indsigt i det pædagogisk teknologiske felt til BUFX i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Brænder du for skoleliv, teknologi og innovation, er du en kompetent underviser med interesse for, hvad teknologi betyder i børns læring og udvikling, og kan du drive et makerspace, så er stillingen i BUFX i Børne- og Ungdomsforvaltningen garanteret noget for dig.
Københavnske skoler har deres egne makerspaces, BUFX, som er en del af Bydækkende Center for Unge og Special.
BUFX tilbyder innovative undervisningsforløb for skoleklasser og deres lærere. BUFX Makerspaces rummer de nyeste produktionsteknologier såsom 3D print, laserskærer, kredsløbsteknologier, kodning og meget andet.
Vi søger en dygtig læringskonsulent, som skal have sin primære forankring i BUFX.
Som læringskonsulent i BUFX indgår du i et større team af BUFX-undervisere fra vores Skole-erhverv-indsats og de øvrige BUFX-lokationer, som alle arbejder med teknologi, praksisfaglighed og Uddannelse og Job i folkeskolen. Din daglige gang vil være i vores fem forskellige makerspaces.
Du kan læse mere om BUFX her: Om BUFX.
Vi lægger vægt på, at du
- har interesse for og erfaring med teknologiforståelse, praksisfaglighed og de nyeste teknologier i undervisningssammenhæng
- har undervisningserfaring fra folkeskolen
- kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt i komplekse situationer
- er ansvarsfuld, har gode samarbejdsevner, overholder deadlines og følger dine opgaver helt til dørs
- er udviklingsorienteret indenfor de givne rammer og har samtidig blik for de daglige driftsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært være at
- varetage undervisning af elever i BUFX Makerspaces
- varetage driften af BUFX makerspaces
- varetage kompetenceudvikling af lærere og ledere på de københavnske skoler
- afprøve de nyeste maker-teknologier og udvikle undervisningsforløb og kompetenceudvikling i samarbejde med det øvrige team
- varetage og koordinere samarbejde med vores samarbejdspartnere
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid fra den 1. januar 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Yderligere info kan fås hos teamleder Mathilde Skjøth på 21 51 50 72 eller chefkonsulent Thomas Geiker på 21 30 94 09.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 26. september 2025
Vi forventer at afholde samtaler den 6. oktober 2025.