Lærere til udskolingen på Ålholm Skole i Valby

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at blive en del af et sammentømret læringsfællesskab, der har fokus på faglig fordybelse og samarbejde? Så kan du blive vores nye kollega og en del af et stærkt Ålholm-sammenhold

Vi søger matematiklærere til vores ambitiøse og engagerede udskoling. Her står et sjovt og skarpt team klar til at tage imod en ny kollega.

Har du en spirende vejlederdrøm, der bobler indeni, så har du også mulighed for at gøre den drøm til virkelighed. Vi kommer til at have stort fokus på skolens faglige retning de næste år, og vejlederrollen kommer i den forbindelse til at være med til at definere indsatser, mål og udvikling sammen med ledelsen og det øvrige vejlederteam. Du vil derfor også have en stor berøring med årgangene i grundskolen.

Du bliver yderligere en vigtig del af et årgangsteam og er med til at forme samarbejdet omkring elevernes læring og trivsel og den kommende ordning om to fagprofessionelle i dansk og matematik i udskolingen.

Udskolingen er desuden karakteriseret ved et tæt samarbejde mellem alle tre årgange (7.-9. klasse) og en række traditioner, der giver eleverne mulighed for at være en del af både små og store fællesskaber.

Vores værdier på skolen er båret af en omsorgsfuld kultur med tillid og samarbejde. Vi tror på, at et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager, både skaber en god arbejdsplads og det bedste læringsmiljø. I vores dagligdag har vi fokus på, at alle elever afslutter folkeskolen og er klar til at blive aktive samfundsborgere.

Vi tilbyder

  • et dedikeret, positivt og humoristisk lærerkollegie
  • konstruktive arbejdsfællesskaber
  • en skole med mange fælles tiltag og traditioner
  • gode muligheder for udvikling

Vi forventer, at du

  • er motiveret og ambitiøs på egne og elevernes vegne
  • har et anerkendende børnesyn og ser muligheder hos eleverne
  • er en stærk klasseleder
  • kan danne positive relationer med både børn, forældre og kolleger

Om os
Ålholm Skole, som ligger i det nordvestlige hjørne af Valby, har ca. 600 elever fra 0.-9. klassetrin. Skolen rummer desuden KKFO'en Akeleje, som huser skolens børn fra 0.-3. klassetrin. Skolen er opdelt i en grundskole fra 0.-6. klassetrin og en udskoling fra 7.-9. klassetrin.

På skolen har alle klasser lokale ud til vores store aula, som helt naturligt er omdrejningspunkt for aktiviteter og samlinger.

Tryghed, kammeratskab og faglighed er nøgleord for vores arbejde med eleverne. Ålholm Skole er en skole med mange traditioner og anderledes begivenheder, som både skole og hjem er sammen om. Vi bruger i udstrakt grad vores placering i byen til at bedrive åben skole og benytter byens mange undervisnings- og kulturtilbud.

Du kan læse mere om vores skole på hjemmesiden aalholmskole (aula.dk)

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  

Ansættelse er fra den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Mere information
Du er meget velkommen til at henvende dig til skoleleder Thomas Damgaard på 2869 3289.

Søg via linket senest fredag den 12. december 2025
Vi afholder samtaler i de efterfølgende dage.