Lærere til Strandparkskolens M-spor (Genopslag)

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

(GENOPSLAG med ønske om et bredere kandidatfelt)

Brænder du for at gøre en forskel i en skøn og livsbekræftende børnegruppe? Har du lyst og finder glæde i at arbejde med børn, som har betydelige funktionsnedsættelser?

Så kunne det være lige præcis dig, vi søger til Strandparkskolen.

Til M-sporet på Strandparkskolen søger vi engagerede lærere til vores specialiserede afdeling for elever med multiple funktionsnedsættelser.

M-sporet er både en fast integreret del af Strandparkskolen og sin egen afdeling. Det vil sige, at vi er en del af det store fællesskab, men at vi også arbejder på at skabe vores eget læringsmiljø og skole-hverdag, hvor vi kan styrke vores kompetencer og viden inden for feltet.

Om Strandparkskolen
Vi er en udviklingsorienteret kategori 4-specialskole, der tilbyder udvidet specialundervisning og fritidstilbud til ca. 110 børn og unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Vores elever, herunder dem i M-sporet, er kendetegnet ved betydelig nedsat funktionsevne, hvor størstedelen i M-sporet er kørestolsbrugere og har brug for hjælp til de fleste af dagligdagens funktioner.

M-sporet består af tre klasser med 8-9 elever i hver klasse, og vi arbejder målrettet på at understøtte elevernes potentiale gennem en integreret pædagogisk, læringsmæssig og organisatorisk indsats. En del af eleverne i denne gruppe har ikke noget verbalt sprog, hvilket kræver ekstra opmærksomhed på og arbejde med alternative kommunikationsmetoder.

Din rolle
Du vil være en del af et dynamisk og tværfagligt team, der inkluderer to-tre lærere, tre pædagoger, samt to-tre pædagogmedhjælpere. Du kommer til at forberede, gennemføre og evaluere differentieret undervisning samt yde pleje og omsorg (hjælp til toilet, spisning m.m.) for elever med varig nedsat funktionsevne. En del af undervisningen vil inkludere brugen af metoder som TTT, PECS, PODD, TEACCH m.fl., og en central del af jobbet er et konstruktivt og tæt samarbejde med forældrene omkring elevernes udvikling.

Lyst, energi og gå-på-mod til denne børnegruppe er af væsentlig betydning. Viden og erfaring er ikke et must, men interessen i at udvikle specialpædagogiske kompetencer inden for dette felt er afgørende.

Vi søger uddannede lærere, der er

  • teamorienterede – dvs. er klar til at engagere sig i et tæt teamsamarbejde med fokus på faglig sparring
  • fleksible – dvs. kan tilpasse undervisningen til elever på meget forskellige udviklingstrin og iværksætte strukturerede indsatsplaner på baggrund af ”Alle i Mål”
  • ambitiøse – dvs. har et stærkt fokus på læring og trivsel samt på at sætte og evaluere fagfaglige mål for børn
  • kommunikationsstærke – dvs. at kompetencer inden for alternativ kommunikation, såsom PECS, er en fordel
  • målrettede – dvs. kan sætte fagfaglige mål for børn på et tidligt udviklingstrin og kontinuerligt kan tilpasse, dokumentere og evaluere disse
  • udviklingsorienterede – dvs. har lyst, evne og kompetencer til at engagere sig i skolens udvikling som organisation

Vi tilbyder

  • en unik og livsbekræftende børnegruppe, bestående af engagerede elever mellem 6 og 17 år, hvoraf flere ikke har verbalt sprog
  • erfarne kolleger i et miljø præget af tillid og trivsel, med fokus på elevernes succes
  • faglig sparring og tæt samarbejde med skolens øvrige faggrupper
  • deltagelse i skolens udvikling med anvendelse af redskaber som ”Alle i Mål” og ”Læring der ses”

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  Der vil være mulighed for ansættelse på nedsat tid, såfremt dette er et ønske.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. september 2025 eller snarest muligt. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Torben Bo Højman Jensen i uge 27 og 28 på 24 63 55 33 hverdage kl. 9.00-14.00 eller afdelingsleder for M-sporet Lone Nestel i uge 30 og 32 på 21 30 77 08 alle hevrdage kl. 9.00-14.00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og blive inspireret af dine idéer til, hvordan vi sammen kan videreudvikle Strandparkskolen!

Send os din ansøgning med dokumentation for erfaring og uddannelse.

Søg via linket senest mandag den 11. august 2025
Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler den 14. og eventuelt også den 18. august 2025.