Lærere til ind- og udskoling på Peder Lykke Skolen – er du en af dem?

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Peder Lykke Skolen søger nye lærere – er du en af dem?
Skolen ligger centralt på Amager tæt på Amager Fælled og DR Byen. Vi oplever lige nu en spændende vækst og et generationsskifte på Peder Lykke Skolen, og derfor søger vi tre lærere og to barselsvikarer.

Vi har oprettet flere nye stillinger og har samtidig plads til friske kræfter, der vil være med til at forme fremtidens skole. Vi søger lærere til både ind- og udskoling.

Hvad indebærer stillingerne?
Stilling A: Matematik, natur/teknologi, idræt og musik på 1. årgang.
Stilling B: Engelsk, kulturfag (HIS) og co-teaching på 5. og 7. årgang (barselsvikariat).
Stilling C: Matematik, natur/teknologi, idræt og gerne kristendom på 6. årgang. Der kan evt. være ressourcetimer i matematik i skemaet (barselsvikariat).
Stilling D: Dansk, historie, kristendom, idræt og gerne billedkunst på 6. årgang.
Stilling E: Dansk, historie, kristendom og samfundsfag på 8. årgang.

En skole med åbne rammer og stærkt fællesskab
Peder Lykke Skolen er en nyrenoveret åben-planskole med rummelige fællesarealer og en moderne tilgang til læring. Vi er opdelt i indskoling (0.-5. årgang) og udskoling (6.-9. årgang), og vores faciliteter omfatter bl.a.:

  • fire aldersopdelte skolegårde
  • personale- og forberedelsesrum i hver afdeling samt personalefitness
  • et nyt madhus – skolens samlingspunkt med madkundskabslokale og sciencehus
  • et lokalmiljø med mulighed for mange forskellige ture i gåafstand til natur, legepladser og kultur som fx teater

Vores klasseværelser har ingen døre, hvilket giver en unik mulighed for at skabe et åbent læringsmiljø. Vi tror på fællesskab, samarbejde og faglig sparring, og vi har et stærkt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi har desuden to-lærertimer, fordi vi ved, at vi udvikler os bedst i fællesskab. Vores lærere underviser i gennemsnit 24 lektioner om ugen. For nyuddannede lærere er gennemsnitstimetallet 23 lektioner om ugen og en tilknyttet mentor.

Hvem er du?
Vi søger engagerede lærere, der

  • er læreruddannede og fagligt stærke både i linjefag, didaktisk og pædagogisk
  • brænder for teamsamarbejde og ønsker en skole, hvor vi løfter i flok
  • er åbne for feedback og ser værdi i at dele undervisning med kolleger
  • har et ressourceorienteret børnesyn, stærke relationskompetencer og en anerkendende tilgang til både børn og voksne
  • ønsker at være en del af en skole, hvor lærernes stemme vægtes højt

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder

  • en dynamisk og fagligt stærk lærergruppe med plads til humor og faglig sparring
  • undervisning i nyrenoverede lokaler med moderne faciliteter
  • en udviklingsorienteret skole, hvor der er plads til nye initiativer
  • et stærkt lærer/pædagog-samarbejde med fokus på inkluderende læringsfællesskaber

Vil du med på holdet?

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid (37 timer ugentligt) med tiltrædelse den 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Ditte Philipsen på 40 21 92 72 vedr. stilling A eller afdelingsleder Nina Petersen på 21 64 48 28 vedr. stilling B, C, D og E.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest søndag den 8. juni 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24-25.