Lærere eller undervisningspersonale til Kalvebod Fælled Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Bliv en del af Kalvebod Fælled Skole og oplev “the Fælled feeling”. 

Da et par af vores lærere er rykket ud i andre brancher, og da vi har mulighed for at øge antallet af lærere på skolen, har vi nu fire spændende stillinger ledig på vores runde smukke skole. 

Kalvebod Fælled Skole er en arkitektonisk prisvindende skole med fokus på fællesskab, faglighed og trivsel – både for elever og medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen om co-teaching og med fælles forberedelse, og vi har et arbejdsmiljø, hvor vi  griner – og drikker god kaffe. Helst hver dag. 

Vi har også en række sociale og kollegiale tilbud, som mange benytter sig af, fx

  •  volleyturneringer
  •  morgenmadsordning
  •  fysisk fællestræning
  •  løbeklub
  •  fredagsbar og sociale arrangementer

Sammen med en velorganiseret mentorordning for nyuddannede, er vi en skole med dokumenteret høj medarbejdertrivsel – for både erfarne og nye lærere. 

De fire ledige stillinger er:
Dansklærer til indskolingen med linjefag – eller linjefagskompetence i musik. Vi søger en lærer, der brænder for at arbejde med de yngste elever og kan bringe musikfaget i spil i undervisningen og skolens liv. Måske har du kristendom, naturfag eller andre fag, du er interesseret i? Så hører vi også gerne om det. 

Matematiklærer til indskolingen med interesse for co-teaching og gerne praktisk-musiske fag. Du bliver en del af et tæt samarbejde, hvor undervisningen udvikles i fællesskab, og hvor dine kreative eller praktiske kompetencer kan bringes i spil. Kan du lide idræt i attraktive indendørs- og udendørs arealer med udsigt til Fælleden, er vi forhåbentligt det rette match.  

Matematik- og naturfagslærer til udskolingen – vi søger en lærer, der kan skabe motiverende og engagerende undervisning i udskolingen – og som har lyst til at bidrage til udviklingen af den naturfaglige profil i en samlet udskoling samt understøtte udviklingen af vores nye naturfaglige forsøgscenter med direkte adgang til Kalvebod Fælled. Du bliver primært koblet til 7. årgang, og vi prioriterer at give dig mulighed til fordybelse på egen årgang. 

Matematik- og naturfagslærer til mellemtrinnet gerne med idræt og/eller praktisk-musiske fag. Du bliver en del af et ambitiøst, erfarent årgangsteam på 4. årgang og skal have lyst til at byde ind med naturfag i enkelte klasser på 6. årgang.

Er du lærer eller næsten færdig som lærer, så ser vi frem til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingerne er fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du høre mere om stillingerne?
Kontakt souschef Lisbet Krusdorf-Holm på 30 43 88 38, hvis du har spørgsmål til stillingerne.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Du er også velkommen til at følge linket Lærer til Kalvebod Fælled og skrive dit navn og dine kontaktoplysninger – så ringer vi dig op for en fælles snak om det, du forestiller dig kunne være rammen om dit arbejde. 

Skriv i din ansøgning, hvilken af stillingerne, du søger. 

Søg via linket senest mandag den 28. juli 2025
Vi afholder samtaler den 30. juli 2025.