Lærer til specialklasserækken SPK på Langelinieskolen (barselsvikariat)

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Da en af specialklasserækkens lærere skal på barsel, søger Langelinieskolen SPK en lærer på fuld tid, der kan varetage barselsvikariatet i vores indskolingsafdeling fra den 1. november 2026 og indtil barselsvikariatets ophør.

SPK er Langelinieskolens afdeling for børn med høretab og/eller særlige sproglige vanskeligheder. SPK er en del af den samlede organisation Langelinieskolen, og følger i muligt omfang almenafdelingens aktuelle fokusområder. Derudover har SPK fokus på øget tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger og opkvalificering i forhold til sprog og sprogtilegnelse herunder tegnsprog. Vi er i øjeblikket 16 børn og ni lærere på SPK.

Vi søger vi en engageret barselsvikar, der er uddannet lærer, og som kan varetage dansk, billedkunst, musik og temaundervisning i vores indskolingsklasser. Hertil ønsker vi en person, som ikke er bange for at lære nyt og begive sig ud i vidt forskellige opgaver ud over de undervisningsmæssige. Det kan fx være støtte til et barns deltagelse i fællesskabet, spisning, hygiejne m.m.

Børnene på SPK har alle høretab og/eller særlige kognitive vanskeligheder i forhold til kommunikation i et omfang, som kræver en individuel tilgang i en vekselvirkning mellem tale, visuel støtte og tegnsprogskommunikation. At kommunikere på tegnsprog er vigtigt i specialafdelingens sproglige miljø og kultur.

Målet er, at alle vores børn skal være en del af fællesskabet; men nogle børn har i perioder også behov for at være alene sammen med en voksen.

Vi vægter en person, som

  • har kendskab til tegnsprog og bruger tegnsprog
  • er indstillet på at arbejde specialpædagogisk undervisningsmiljø, der imødekommer det enkelte barns behov for læring, samvær og udvikling i et fællesskab
  • er fagligt velfunderet og indstillet på at arbejde i en højt specialiseret undervisningspraksis
  • er indstillet på at arbejde struktureret og inkluderende med udgangspunkt i det enkelte barns behov, resurser og potentialer
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i vores team og i det tværfaglige samarbejde om børnene
  • kan arbejde skriftligt

Vi tilbyder

  • at du får grundig viden om børnene, vores strategier og mål
  • et tegnsprogligt og tværfagligt miljø bestående af skole, fritidsinstitution og elevhjem – et botilbud for skolens elever
  • en engageret medarbejderstab, hvor der også er ansatte, der har tegnsprog som primært sprog
  • grønne omgivelser midt i København

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan indtræde i barselsvikariatet hurtigst muligt, dog senest den 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har brug for flere oplysning, kan du kontakte afdelingsleder leder Frank Holmkvist på 24 24 61 26/we1u@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 15. september 2026