Lærer til Rødkilde Skole
Har du lyst til at være lærer på skolen på toppen af København?
En af af vores faste medarbejdere på 1. årgang opsagt sin stilling grundet flytning udenfor København. Derfor søger vi ny en kollega til ansættelse hurtigst muligt på 1. årgang. Linjefagene er dansk og kristendom. Har du dansk (indskoling/mellemtrin) som linjefag i kombination med andre fag, fx matematik, hører vi også meget gerne fra dig.
Rødkilde Skole og KKFO ligger højt i et naturskønt område med udsigt over hele København. På grund af skolens helt fantastiske beliggenhed er der gode muligheder for at trække undervisningen udendørs i nærmiljøet. Vi er en velfungerende skole med tidssvarende undervisningslokaler og udendørsarealer, der indbyder til leg og læring.
På Rødkilde Skole og KKFO samarbejder vi om elevernes læring. Vi vægter faglighed og fællesskabet højt, og vi møder hinanden, elever og forældre på professionel vis, hvor fokus på læring, tillid og omsorg er omdrejningspunkter. Vi ser kreativitet som en væsentlig del af elevernes dannelsesproces og hverdagens søde, sjove og svære oplevelser deler vi med hinanden og gerne i en humoristisk tone.
Vi har et stærkt fælles fokus på at skabe gode, udviklende og inkluderende læringsmiljøer og ser årgangsteamet som afgørende for at lykkes med dette. Aktionslæring, co-teaching og tydelig klasseledelse er nogle af vores metoder.
Skolen er inddelt i to afdelinger: Indskolingsteamet fra børnehaveklasse-5. årgang, og udskolingsteamet fra 6.-9. årgang. Derudover har vi en velfungerende KKFO, hvor samarbejdet om elevernes læring og trivsel i både skole- og fritid både sker i ord og handling.
Synes du, at vi lyder som en spændende arbejdsplads? Har du lysten til at indgå i et forpligtende samarbejde med stærke didaktiske og relationelle kompetencer samt gode evner ift. klasseledelse? Så kan vi måske være arbejdspladsen for dig.
Vi forventer, at du er
- didaktisk stærk indenfor dine fag
- relationel stærk og ser børnenes ressourcer
- villig til at udvikle læringsmiljøet og klasseledelsen omring en årgang
- en teamplayer, der sætter dine kompetencer i spil i forhold til årgangens samarbejde om elevernes læring og trivsel
- analyserende og reflekterende over egen og teamets praksis
- lige så nysgerrig på egen læring som på teamets og elevernes læring
- visionær og ser fordelene i at samarbejde om planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningens indhold og elevernes læringsudbytte
- villig til at bidrage med at udvikle skolens faglige fællesskaber indenfor vores fagteamsamarbejde
Hvis du er nyuddannet lærer, vil du i det første år blive reduceret med to lektioner ugentligt for at sikre, at du kommer godt fra start i din lærergerning. Derudover, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring med fra tidligere ansættelser, får du tilknyttet en mentor, der kan hjælpe dig godt fra start på Rødkilde Skole.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. maj 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Mette Weldon på 27 64 83 82.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 16. marts 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 19. marts.