Lærer til Grøndalsvængets Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Grøndalsvængets Skole søger en lærer til indskolingen, der brænder for fagene matematik, natur/teknologi og svømning (pige).

Lidt om dig som lærer i indskolingen
Du er læreruddannet og motiveres af koblingen mellem den faglige undervisning og relations- og omsorgsarbejdet på skolens yngste klassetrin.

Du skal kunne se dig selv som en del af teamet på 3. årgang, hvor dine timer primært vil ligge. På 3. årgang skal du undervise i matematik i to af klasserne og natur og teknologi. Desuden skal du have pigesvømning på 5. årgang.

Derudover vil der ligge Co-teaching lektioner på årgangen, som du forbereder sammen med dine teamkolleger. Der er skemalagt et ugentligt teammøde.

Lidt om os 
Vi er en folkeskole i Københavns Nordvestkvarter fyldt med skønne elever fra mange forskellige kulturelle baggrunde. Vi har et stærkt fællesskab på skolen både blandt børn og voksne. 

Skolen er på faglig handleplan, og vi har derfor fokus på sammen at udvikle vores pædagogiske praksis, så flere børn kan trives og udvikle sig fagligt og personligt på skolen. Derfor lægger vi også vægt på, at du har et inkluderende børnesyn og arbejder målrettet med børns motivation for læring. Dine undervisningsmetoder skal blandt andet bestå af varierede undervisningsformer og at tilbyde forskellige deltagelsesmuligheder for eleverne.

Skolen prioriterer Co-teaching på alle årgange med henblik på at skabe flere deltagelsesmuligheder for eleverne. Vi har prioriteret tid til klasselæreropgaven, så alle klasser har to klasselærere. Du vil derfor ikke være alene om forældresamarbejdet.   

Vi tilbyder 

  • et godt, stærkt fagligt og socialt lærerkollegie 
  • gode fagudvalg, hvor man kan sparre med sine kolleger om undervisningen
  • en masse skønne og nysgerrige elever 
  • en nyrenoveret skole med flotte og gode undervisningslokaler 
  • en spændende, afvekslende og udfordrende hverdag 
  • tæt teamsamarbejde med dine kolleger på årgangen 

Vi forventer, at du 

  • er læreruddannet i matematik og har svømmelæreruddannelsen
  • sætter pris på at være tydelig og sætte dit præg på undervisningen  
  • har et børnesyn, hvor du ser alle børn som værdifulde for fællesskabet 
  • er motiveret og engageret i teamsamarbejde 
  • indtænker varierede undervisningsformer og forskellige deltagelsesmuligheder i din undervisning af vores elever 
  • arbejder systematisk og struktureret med elevernes læring og personlige udvikling

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid. Tiltrædelse snarest muligt.    

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Ansættelsesområdet er Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger 
Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til indskolingsleder Liselotte Linden-Vørnle på 24 20 93 49.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. 

Søg via linket senest mandag den 5. januar 2026