Lærer med linjefag i dansk eller matematik – gerne med læsevejlederprofil til mellemtrinnet på Rosenvængets Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Som ansat på Rosenvængets Skole får du mere end bare et job – du får mulighed for at gøre en positiv forskel for børn med særlige behov i et fællesskab af passionerede og højt kvalificeret kollegaer med fokus på børnenes faglige, sociale og personlige udvikling.

Vi er på udkig efter en engageret og fagligt dygtig lærer med linjefag i dansk eller matematik. Vi har også brug for, at du kan undervise i flere andre fag. Det vil være en fordel, hvis du kan undervise i et af fagene - håndværk og design, engelsk, idræt.

Samtidig vil det være en fordel, hvis du kan varetage læsevejlederfunktionen.

Stillingen er fuld tid. Det er muligt at ansættelsen er fast, og det er også en mulighed at ansættelsen er midlertidig (til juli 2027).

Du skal, i samarbejde med teamet, motivere og engagere eleverne i undervisningen, og du må gerne have erfaring med at undervise elever med særlige behov, men dette er ikke et krav.

Rosenvængets Skole er en af Københavns Kommunes specialskoler for elever med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret, ADHD samt andre udfordringer.

Vi har ca. 100 elever fordelt på børnehaveklasse til 9. klassetrin. Vi fungerer som et helhedstilbud, hvor typisk tre lærere og to pædagoger udgør et samlet team omkring hver enkelt børnegruppe. Størstedelen af skolens elever er desuden tilmeldt vores KKFO-tilbud. Vi hører til på Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i smukke og nyrenoverede bygninger.

Vores vision er, at vores elever skal blive så fagligt og socialt dygtige som muligt, hvilket vi arbejder målrettet på, i et tæt og forpligtende teamsamarbejde på tværs af faggrupper og ledelse.

Vi søger en lærer, der

  • kan arbejde med børn indenfor autismespektret samt børn, der har udfordringer med deres opmærksomhed
  • har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde tværfagligt
  • er motiveret for et forpligtende teamsamarbejde
  • har lysten til at arbejde med børn med særlige behov, men ikke nødvendigvis erfaring med dette.
  • har gåpåmod og tænker fagligt kreativt med børnene
  • er god til at formulere sig skriftligt i elevplaner, skoleudtalelser m.m.
  • har mod på at indgå i et udvidet forældresamarbejde

Vi kan tilbyde en

  • spændende arbejdsplads med ansvarlige og engagerede kollegaer
  • engageret, tydelig og synlig ledelse
  • skole i udvikling med mulighed for indflydelse
  • arbejdsplads med et højt fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • skole, der har fokus på elevernes faglige og sociale udvikling
  • skole med stort engagement og god stemning

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for lærere m.fl. i Københavns Kommune. Til stillingen ydes et specialundervisningstillæg.

Ansættelsen de første tre måneder finder sted på prøve.

Det er en mulighed at ansættelsen er fast, og det er også en mulighed, at ansættesen er midlertidig (til juli 2027). Tiltrædelse 1. november 2026.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter straffe- og børneattest samt referencer som led i rekrutteringen.

Vil du vide mere?
Vi håber opslaget har vakt din interesse, og du vil søge stillingen. Du er velkommen til at ringe til souschef Hanne Otte på 23 37 21 02 eller skoleleder Eva Brink på 40 48 35 82, hvis du vil høre mere om vores skole.

Du kan også orientere dig på Rosenvængets Skoles hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 18. september 2026
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 22. september 2026.