Kulturmedarbejder til Børnekulturhus Ama'r og Amager Øst Kultur
Vil du være med til at forme børns møde med kunst og kultur – og samtidig sikre et imødekommende og professionelt værtskab i et levende kulturhus?
Hos Børnekulturhus Ama’r og Amager Øst Kultur søger vi en ny kollega, der både kan være en stærk holdspiller og en selvstændig igangsætter – og som brænder for at gøre kunst og kultur tilgængeligt for børn og familier i København.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du bliver en del af et stærkt kulturteam i Amager Øst, hvor du får
- et job med stor afveksling – fra værtskab og driftsopgaver til udvikling af kulturtilbud og projekter
- mulighed for at samarbejde med professionelle kunstnere og aktører i kulturlivet
- en engageret arbejdsplads, hvor kunst, kultur og dannelse er omdrejningspunktet
- dygtige og erfarne kolleger, som værdsætter faglighed, samarbejde og humor
- fleksibilitet i opgaverne og mulighed for at præge din egen hverdag
- et arbejdsmiljø med højt til loftet og fokus på både de store visioner og de små detaljer
Dit primære arbejdssted bliver Børnekulturhus Ama’r, men du vil også have opgaver og samarbejdspartnere på tværs af bydelen – blandt andet ved Amager Strand i sommerperioden.
Hvem er du?
Du trives i mødet med mange mennesker og har sans for værtskab og kulturformidling. Du er en holdspiller med overblik, handlekraft og selvstændighed – og du har forståelse for både det store strategiske perspektiv og de lavpraktiske opgaver, der skal løses her og nu.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med
- drift og værtskab i et kulturhus
- planlægning og koordinering af festivaler og kulturarrangementer
- samarbejde med kunstnere og kulturaktører
- udarbejdelse af kontrakter og samarbejdsaftaler
- sparring og kvalificering af kunst- og kulturformater
Du har en uddannelse indenfor de kunstneriske fag og konkret erfaring med professionelt kunstnerisk virke. Vi foretrækker ansøgere som har kendskab til det tværæstetiske felt hvor børn og unge i centrum.
Hvem er vi?
Børnekulturhus Ama'r er et hus med højt til loftet og stærke ambitioner. Vi tror på, at alle børn har ret til at møde kunst og være med til at skabe kultur – og vi sammen skaber rammerne, hvor det kan ske. Vi tilbyder alt fra fritidstilbud og familieaktiviteter til festivaler, camps og skoleprojekter – ofte i samarbejde med andre kulturhuse og institutioner på Amager.
Hos os er administration en base ikke en forhindring og vi tror på, at mod, nysgerrighed og faglighed er vejen til at skabe meningsfulde kulturoplevelser for børn og unge.
Du vil indgå i vores faste kulturteam, hvor I hjælper hinanden og samtidig er sparringspartner til både ledelsen og kolleger.
Om Kultur og Fritid Amager Øst
Vi sætter en dyd i at arbejde med et samlet bydelsværtskab, på tværs af fagligheder og institutioner, når det giver mening, for at udvikle de stærkeste kultur- og fritidsoplevelser både for og med borgerne.
Kultur og Fritid Amager Øst er en af ti bydelsenheder i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Bydelsenheden består af Prismen ved Prags Boulevard, Sundbyøsterhal 1+2 og idrætsanlægget Kløvermarken. Vi har desuden facilitetsansvar ved skolehal på Nordøstamager Skole, i Multihallen/Kofoed Skole og i lokaler i Lyongade. Bydelen har desuden ansvar for idrætsfaciliteterne Hal C/Holm, der er en del af bydelen Christianshavn/Indre By. Bydelen indeholder, ud over idrætsfaciliteter, Bibliotekshuset Rodosvej og Sundby Bibliotek, der er en del af Kvarterhuset, samt Børnekulturhus Amager ved Amager Kulturpunkt, Loftet m.m.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst for 3F med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Du kan forvente aftenarbejde hver uge og weekendarbejde. Arbejdstiderne er fleksible, men vi har fokus på at være til stede for Københavnerne i de timer, vi har åbent i kulturhusene. Vi ønsker stillingen besat den 1. juli 2025 eller hurtigst muligt derefter. Vi indhenter børneattest og reference i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kulturfaglig leder Søs Vibeke Nielsen på 26 15 55 34.
Søg via linket senest mandag den 26. maj 2025
Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 23 og eventuelt 2. samtale i uge 24.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.