Kultur- og idrætsmedarbejder til det gode værtskab i Grøndal MultiCenter

Søg jobbet

Drift og service
Øvrige
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi søger dig, som trives med at byde vores kunder velkommen i centret, yder god service og er klar til at sikre de praktiske opgaver i den daglige drift. Vi arbejder i teams og hjælper hinanden i en ofte travl hverdag på Københavns største idrætsfacilitet.

Vi tilbyder

  • en spændende og udfordrende arbejdsplads
  • et godt arbejdsmiljø med en uformel tone
  • teamsamarbejde og god kollegial sparring

Om jobbet
Vi har ca. 30 medarbejdere, som varetager den daglige drift af Grøndal MultiCenter og arbejder med administrative og praktiske opgaver omkring idrætten i Vanløse bydel i tæt samarbejde med foreninger, brugere og udøvere i et aktivt miljø.

Dine primære arbejdsområder vil sammen med værtskabsteamet være

  • opsyn/tilrettevisning/rundering/vejledning
  • faste og ad hoc-opgaver som fx rengøring, oprydning/soigneringsopgaver og opstilling af borde, stole etc.
  • service af husets brugere, lejere, foreninger og samarbejdspartnere
  • salg af baner og sportsartikler
  • lettere mail- og telefonkommunikation

Om dig
Vi arbejder målrettet på at møde borgerne og hinanden med et smil på læben samt en hjælpende hånd, når situationen kræver det. Vi forventer, at du værdsætter god service, er en god kollega og kan repræsentere et godt værtskab. Samtidig forventes det, at du

  • er ansvarsfuld, stabil og kan arbejde selvstændigt
  • er servicemindet og tager initiativ
  • trives i en skiftende hverdag med både rutine- og akutte opgaver
  • er en god holdspiller og kollega
  • behersker godt dansk og engelsk i både skrift og tale
  • har kendskab til IT på brugerniveau

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og 3F. Stillingen er på 30 timer pr. uge med mulighed for merarbejde. Vi forventer, at der til tider kan være merarbejde op til de 37 timer pr. uge. Du vil indgå i en seksugers turnus med blandede vagter, og der vil både være dag-, aften- og weekendarbejde. Weekendarbejde finder normalt sted hver 2. weekend. Tiltrædelse er hurtigst muligt. Vi indhenter børneattest og reference i forbindelse med ansættelsen.

Mere information
Hvis du er interesseret og gerne vil høre mere, så er du meget velkommen til at ringe til koordinator Lotte Christensen på 21 30 69 85.

Søg via linket senest søndag den 15. februar 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted mandag den 23. og tirsdag den 24. februar.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen 
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.