Kreativ pædagogisk medarbejder til Klub Kennedygården ved Fritidscenter Østerbro (30 timer om ugen)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du typen, der ser muligheder i papkasser, stofrester, spraymaling, perler, garn, træ, ler, genbrugsmaterialer og alt derimellem? Og vil du sammen med en kollega understøtte og udvikle vores krea-miljø, så børn får lyst til at eksperimentere, fordybe sig, bygge, male, tegne, sy, forme, designe og få vilde og kreative idéer?

Så er det måske dig, vi leder efter til Klub Kennedygården.

På Kennedygården vil vi gerne udvikle et kreativt miljø, hvor børnene ikke bare “laver krea”. Hos os skal krea være sjovt, lidt skævt og ambitiøst. Vores mål er at udvikle et krea-miljø, hvor børnene kan

  • fordybe sig i egne projekter
  • arbejde sammen om fælles projekter
  • blive inspireret af voksne med kreative idéer
  • eksperimentere med materialer og teknikker
  • mærke stoltheden ved at tænke kreativt og skabe noget selv
  • vigtigst af alt være en del af et trygt og kreativt fællesskab

Derfor leder vi efter dig, der

  • kan sætte aktiviteter i gang og følge børnenes idéer
  • har lyst til at skabe stærke relationer til børnene
  • kan skabe ro, fordybelse og sætte gang i børnenes ideer og fantasi
  • har en bred og spændende kreativ profil
  • gerne har erfaring fra det fritidspædagogiske område eller tilsvarende
  • er uddannet pædagog eller har en anden relevant uddannelsesbaggrund suppleret med en stærk relationskompetence
  • har lyst til at være aktiv og deltagende i hele klubbens hverdag
  • har hjertet med dig, som slår for unge mennesker og deres trivsel og udvikling

Vi tilbyder dig

  • at blive en del af en spændende klub i udvikling fyldt med god energi, humor og gode kollegaer
  • muligheden for i samarbejde med din krea-kollega at opdyrke en spændende og inspirerende krea-kultur
  • et mulighedsrum, hvor du selv kan være med til at planlægge aktiviteter og indholdet af din arbejdsdag
  • masser af tillid, samtidig med at kollegaer og ledelse også forventer, at du tager ansvar, at aftaler bliver overholdt, og opgaver bliver løst
  • en engageret børnegruppe, som også byder ind med aktiviteter, ideer og projekter
  • et højt fagligt niveau – vi bestræber os altid på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen, hvilket samtidig understøttes af kurser, temadage og uddannelse

Kort fortalt kan vi tilbyde et fællesskab, hvor vi forpligter hinanden og os selv. Vi tager ansvar for den frihed, vi har, og vigtigst af alt tager vi ansvar for vores rigtig gode sammenhold. Vi passer på hinanden, humoren er på plads, og vi trives!

Lidt om fritidscenteret
Fritidscenter Østerbro Nord er en del af Fritidsklynge Indre by/Østerbro, som også består af Fritidscenter Christianshavn-Indre By. Fritidscenteret rummer ca. 800 børn og unge i alderen 10-17 år fordelt på fire afdelinger: Kennedygården, Kildevæld og Karlsvognen, som er fritidsklubber for børn i alderen 10-14 år, og Værk1, som er fritidscenterets UngeVærk for unge i alderen 14-17 år.

Fritidscenteret har åbent fra kl. 13.00 til 17.30 mandag, tirsdag og torsdag. Onsdag er der aftenåbent til 20.00, og fredag lukker vi 17.00. Vi forventer, at du kan arbejde i dette tidsrum.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er en fast stilling på 30 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt, senest den 1. oktober 2026. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. 

Praktisk information
Har du lyst til en rundvisning på Klub Kennedygården, kan du kontakte pædagog med ledelsesfunktion Lene på 29 45 64 26 for at aftale nærmere. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Mikkel på 20 51 12 29 eller LP9W@kk.dk.

Søg via linket senest onsdag den 19. august 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Vi indkalder til samtale den 21. august 2026. Samtalerne vil finde sted tirsdag den 25. august 2026 kl 16.15-20.00 på Kennedygården, Nøjsomhedsvej 10, 2100 København Ø.