Kreativ og engageret kok, ernæringsassistent eller køkkenmedhjælper til vores daginstitution Vesterbro Børnegård
Er du en madglad ildsjæl, som vil gøre børn stærkere med sund og udfordrende hverdagsmad? Så læs mere her.
Vi søger en erfaren, kreativ og engageret kok, ernæringsassistent eller køkkenmedhjælper til vores daginstitution.
Om os
Vesterbro Børnegård er en integreret institution med i alt 112 børn. Stillingen er i vores afdeling på Absalonsgade 10 med i alt 72 glade børn i alderen seks måneder til seks år og 16 pædagogiske medarbejdere. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads og et godt dagligt samarbejde med dygtige kollegaer og et godt køkken.
Du kommer til at indgå i et team med institutionens anden erfarne køkkenmedarbejder på den anden matrikel i Udflytteren, hvor I, i fællesskab og samspil, udvikler gode menuplaner og inspirerer hinanden med spændende opskrifter, så der er genkendelighed i maden på tværs af matrikler.
I Vesterbro Børnegård ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at trives og udvikle sig bedst muligt, så de udvikler vilje, evne og mod til at begå sig godt i livet. Vi vil gerne bidrage til, at børnene udvikler deres smagsløg og får et spirende kendskab til mad, som styrker og fornøjer kroppen samt giver god energi i en aktiv hverdag. Vi arbejder derudover med måltidet som et pædagogiske måltid.
Om dig
Du kan se dig selv som en del af et godt kollegafællesskab, hvor du på en smilende og imødekommende måde kan gå i dialog om og stå på mål for det kostfaglige. Du har lyst til dagligt at varetage formiddags-, frokost- og eftermiddagsmåltid til Vesterbro Børnegårds børn. Du kan med din mad inspirere børnene til at smage nye ting og har blik for det pædagogiske måltid. Ydermere kan du se dig selv i et åbent køkken, hvor nysgerrige børn bliver mødt med en positiv tilgang.
Dine primære opgaver vil være, at
- udarbejde madplaner
- være kostfaglig eneansvarlig
- skabe varierede og indbydende måltider lavet fra bunden med sæsonens råvarer og en høj økologiprocent
- holde dig opdateret indenfor gældende anbefalinger om mad til småbørn
- bestille varer gennem kommunens indkøbssystem Kvantum og udnytte den økonomiske ramme for forbrug i køkkenet
- foretage løbende egenkontrol
- samarbejde med kolleger og ledelse i huset
- arbejde selvstændigt og holde overblik
- håndtere opvask efter diverse måltider
Lyder ovenstående som den rette udfordring for dig, så ser vi meget frem til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Tiltrædelse 1. juli 2026 eller snarest muligt herefter. Stillingen er på 30 timer ugentligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, opfordrer vi dig til at kontakte pædagogisk leder Nadia Atia Schak Dahlmann på 23 71 70 36.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 31. maj 2026
Der afholdes løbende samtaler.