Kreativ og engageret kok, ernæringsassistent eller køkkenmedhjælper til vores daginstitution Børnehuset Badutski

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at give vores dejlige børn den bedste start på livet? I Børnehuset Badutski søger vi lige nu dig, som vil være med til at lave lækker mad til vores børn.

Om os
Børnehuset Badutski er en integreret institution med i alt 142 børn. Stillingen er i vores afdeling på Oehlenschlægersgade med i alt 70 glade børn i alderen seks måneder til seks år, og vi er 17 pædagogiske medarbejdere. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads og et godt samarbejde med dygtige kollegaer og et godt køkken. Du kommer til at indgå i et team med institutionens anden køkkenmedarbejder, hvor I, i fællesskab og samspil, udvikler gode menuplaner og inspirerer hinanden med spændende opskrifter, så der er genkendelighed i maden på tværs af matrikler.

I Børnehuset Badutski ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at trives og udvikle sig bedst muligt, så de udvikler vilje, evne og mod til at begå sig godt i livet. Vi vil gerne bidrage til, at børnene udvikler madmod og får et spirende kendskab til mad, som styrker og fornøjer kroppen, samt giver god energi i en aktiv hverdag. Vi arbejder derudover med måltidet som et pædagogiske måltid.

Om dig
Du kan se dig selv som en del af et godt kollegafællesskab, hvor du på en smilende og imødekommende måde kan gå i dialog om og stå på mål for det kostfaglige. Du har lyst til dagligt at varetage formiddags-, frokost- og eftermiddagsmåltid til Børnehuset Badutskis børn. Du kan med din mad inspirere børnene til at smage nye ting og har blik for det pædagogiske måltid. Ydermere kan du se dig selv i et køkken, hvor nysgerrige børn bliver mødt med en positiv tilgang.

Dine primære opgaver vil være, at                                     

  • udarbejde madplaner
  • være kostfaglig eneansvarlig
  • skabe varierede og indbydende måltider lavet fra bunden med sæsonens råvarer og en høj økologiprocent
  • holde dig opdateret indenfor gældende anbefalinger om mad til småbørn
  • bestille varer gennem kommunens indkøbssystem Kvantum og udnytte den økonomiske ramme for forbrug i køkkenet
  • foretage løbende egenkontrol
  • samarbejde med kolleger og ledelse i huset
  • arbejde selvstændigt og holde overblik
  • håndtere opvask efter diverse måltider

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Mere information
Er du interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte pædagogisk leder André Svensson på 26 89 49 02 for at høre mere om jobbet og eventuelt lave en aftale om at komme forbi og se vores hus.

Lyder ovenstående som den rette udfordring for dig, så ser vi meget frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 23. maj 2025
Vi holder samtaler løbende.